Naturstyrelsen har nu udsendt en bekendtgørelse om, hvordan fiskebestanden skal være i udvalgte vandløb og søer. 29 % af de ørredvandløb, DTU Aqua har undersøgt fra 2008 til 2012, lever op til kravet, og mange af dem har større bestande.
De fleste danske vandløb er under 2 m brede og en del af dem er vigtige gydeområder for bækørred, søørred og havørred.
Staten har nu fastsat mål for, hvor mange ørreder, der skal være i ørredvandløb, hvis de skal leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.
Hvis man vil bedømme, om der er ørreder nok i et ørredvandløb, er antallet af naturligt produceret ørredyngel fra gydning fastsat som mål for, om den økologiske tilstand i de danske ørredvandløb er i orden. Det fremgår af en bekendtgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet den 9. september 2015.
Miljømålet for, om ørredvandløbene har ”god økologisk tilstand” i forhold til ørredbestanden er fastsat til:
- 0,8 halvårsørreder pr. m2 i de små vandløb under 2 meters bredde
- 1,5 halvårsørreder pr. løbende meter i vandløb, der er mindst 2 meter brede
Hvis der er laks i vandløbet, anvendes den samlede tæthed af ørred- og lakseyngel, idet arterne stort set stiller de samme krav til vandløbet.
Resultaterne af DTU Aquas mange undersøgelser i ørredvandløb er anvendt af Naturstyrelsen til vurdering af fiskebestanden i de forslag til vandplaner for perioden 2015-2021, der var i høring i foråret 2015.
Antallet af naturligt produceret ørredyngel fra gydning er fastsat som miljømål for, om den økologiske tilstand i de danske ørredvandløb er i orden i forhold til kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Undersøgelserne foretages om efteråret, når ynglen er ca. ½ år gammel, og man kan afgøre, om den nyklækkede yngel også har kunnet overleve i vandløbet.
Miljømålet for, om ørredbestanden er god nok til, at vandløbet har ”god økologisk tilstand” i forhold til det såkaldte "ørredindeks" er fastsat til:
0,8 halvårsørreder pr. m2 i de små vandløb under 2 meters bredde
1,5 halvårsørreder pr. m i vandløb, der er mindst 2 meter brede
Hvis der er laks i vandløbet, anvendes den samlede tæthed af ørred- og lakseyngel, idet arterne stort set stiller de samme krav til vandløbet.
Der er også fastsat miljømål for fiskebestanden i vandløb, hvor man kan måle på bestandens generelle artssammensætning, samt for fiskebestanden i søer.
Miljømålene for fisk i vandløb og søer er medtaget i en stor bekendtgørelse, som også beskriver andre forhold. Den trådte i kraft den 14. september 2015 og finder anvendelse for vandområdeplan perioden 2015-2021, Natura 2000-planperioden 2015-2021 og de følgende planperioder. Se evt. Bekendtgørelse nr. 1071 af 9. september 2015.
29 % af ørredvandløbene lever op til målene
DTU Aqua har i perioden 2008-2012 undersøgt fiskebestanden 3.081 steder i ørredvandløb. Der var en god ørredbestand i 29 % af de undersøgte ørredvandløb. I disse vandløb, der levede op til miljømålet for god økologisk tilstand, var der gennemsnitligt 2½ gange så meget ørredyngel fra gydning som krævet i forhold til ørredindekset, nemlig:
- 2 yngel pr. m2 i bækkene, der er under 2 meter brede (gennemsnitlig bredde 1,3 m)
- 4 yngel pr. m i de større vandløb (gennemsnitlig bredde 3,1 m)
Stort potentiale i gode ørredvandløb
Hvis man sammenholder de fundne ørredtætheder med, at der er mange tusind km ørredvandløb i Danmark, kan man se, at potentialet for et godt ørredfiskeri i de danske åer og langs kysterne er enormt. Det er da også baggrunden for, at der er opstået projekter som Havørred Fyn, Fishing Zealand og Havørred Limfjorden, hvor fiskeriet efter havørred er bærende elementer.
Oversigt over ørredvandløbenes betydning
Der er sagt og skrevet meget om de små ørredbækkes betydning for naturen og bestandene af bækørred, søørred og havørred. Ørrederne kræver særlige forhold i vandløbene og kvitterer gerne med øgede bestande, hvis man giver dem en hjælpende hånd med udlægning af gydebanker etc. de steder, hvor gydebankerne er gravet væk gennem tiden.
”For at gøre det nemt for alle at finde viden om, hvordan man kan forbedre ørredbestandene, har vi lavet en oversigt over udvalgte videofilm, rapporter og artikler om emnet”, siger fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua. ”Ørreden trives i vandløb med et vist fald, hvor vandet løber relativt hurtigt. Mange hundrede succesrige restaureringsprojekter har vist, at det ikke behøver at give problemer for afledningen af vand fra markerne, hvis landmanden vil have ørreder i sin bæk eller å. DTU Aqua har udarbejdet vejledninger i, hvordan man kan restaurere uden problemer for afstrømningen, og de er suppleret med videofilm og eksempler på gennemførte restaureringer”.
Mange frivillige vandplejemedlemmer fra sportsfiskerklubberne bruger en del fritid på at forbedre ørredens gydemuligheder i vandløb.
Se videofilm om ørredens gydeområder og restaurering af vandløb
Læs mere om ørrederne i Danmark
Download vejledninger
Læs om fisketurisme:
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.