Mange havørreder fra Limfjorden svømmer ud i Kattegat og mod syd om foråret. Nogle af dem besøger også andre fjorde på turen. Undersøgelser har vist, at havørreder fra Limfjordsvandløbene tager på udflugt i Roskilde Fjord.
DTU Aqua har i de senere år fulgt havørrederne i Limfjorden og Roskilde Fjord i to uafhængige forskningsprojekter. Nu har to havørreder bundet projekterne sammen ved at vandre fra Limfjorden ud i Kattegat og ned i Roskilde Fjord.
Havørrederne var mærket med akustiske transmittere, som udsender et signal, der kan registreres ved hjælp af lytteposter, når fisken svømmer forbi inden for en afstand på maks. 500 meter. Lytteposterne kan dermed bruges til at spore havørredernes vandring og bidrage til at undersøge deres adfærd, fordeling og dødelighed i de to fjordsystemer.
Fra Limfjorden til Roskilde Fjord og tilbage igen
De to havørreder, der fandt vej fra Limfjorden til Roskilde Fjord, blev mærket af DTU Aqua i Limfjordsprojektet i 2018, hvor i alt 160 havørreder blev forsynet med akustiske sendere – 80 i Karup Å og 80 i Simested Å, som begge løber ud i Limfjorden.
I maj 2018 registrerede lytteposter, som er sat op i Roskilde Fjord i forbindelse med et andet projekt, to af de mærkede havørreder, der havde forladt Limfjorden. Begge ørreder havde oprindelse i Karup Å. I tabellen nedenfor ses information om de to havørreder.
|
Havørred nummer
|
Vægt (kg)
|
Længde (cm)
|
Sidste registrering i Limfjorden
|
Første registrering i Roskilde Fjord
|
|
A
|
1,1
|
51
|
26. april 2018
|
12. maj 2018
|
|
B
|
2,45
|
65
|
2. maj 2018
|
8. maj 2018
|
Tabellen viser vægt, længde, sidste registreringsdato i Limfjorden og første registreringsdato i Roskilde Fjord for de to havørreder, som svømmede ind i Roskilde Fjord i foråret 2018.
Havørred A brugte 16 dage på at svømme fra den østlige udmunding af Limfjorden og ind i Roskilde Fjord, mens havørred B brugte 6 dage på samme tur. I lige linje er det en tur på ca. 160 km, hvilket betyder, at havørred A bevægede sig mindst 10 km pr. dag, og havørred B mindst 27 km pr. dag.
Efter de første registreringer af havørrederne ved Dyrnæsrenden i Roskilde Fjord, svømmede begge fisk sydpå i fjorden. Havørred A svømmede i det første døgn fra Dyrnæs til Kattinge Vig. Derefter blev den i området mellem Kattinge Vig og Eskilsø i et døgn. Havørreden brugte det efterfølgende døgn på at svømme fra Kattinge Vig til Dyrnæsrenden og derefter forlade Roskilde Fjord. Se figur 1A.
Havørred B tilbragte i alt et døgn i Roskilde Fjord. Fisken svømmede fra Dyrnæsrenden til Frederikssund og blev registreret flere gange i det kommende døgn i den nordlige del af Frederikssund (nord for Tandstumperne). Fisken svømmede på intet tidspunkt længere sydpå, men svømmede i stedet tilbage til Dyrnæsrenden og videre nordpå. Se figur 1B.
Havørred B vendte tilbage til Limfjorden den 9. september 2018, mens havørred A ikke blev registreret igen.
Figur 1 viser vandringen igennem Roskilde Fjord for havørred A (til venstre) og havørred B (til højre). Den blå streg er fiskenes formodede ruter. De røde prikker markerer, hvor lytteposterne står.
Flere lytteposter giver bedre resultater
Resultaterne viser værdien af at akustiske lyttebøjer taler sammen sprog og således får et større billede af fisks vandringer. Placering af lyttebøjer i endnu flere områder vil give en mere komplet viden om havørredernes vandring.
Af studerende Frederik Hjort Hauge og Eleanor Williams, ph.d-studerende Martin Lykke Kristensen, professor Kim Aarestrup og seniorforsker Jon C. Svendsen, fra DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Ved at bruge akustisk telemetri er det muligt at undersøge voksne havørreders vandring og adfærd i de danske å- og fjordsystemer. Akustisk telemetri foregår ved, at fiskene får indopereret en lille akustisk transmitter (foto A). Transmitteren udsender et signal, som kan registreres af lytteposterne (foto B). Lytteposterne monteres på flagbøjer. Foto C viser en flagbøje fra Roskilde Fjord med en lyttepost (rød cirkel). Lytteposterne kan opfange signalet fra fiskene i en afstand på op til ca. 500 meter.
