En satellitsender fra en af sidste års mærkede tun blev frigjort og fundet i havet. Det giver forskerne meget detaljerede data om fiskens adfærd.
Mere end 120 km fra Skagen Havn ude i Skagerrak ledte forskeren og en ihærdig skipper efter noget, der mest af alt kan sammenlignes med en nål. Nålen var en satellitsender, som i et år har opsamlet værdifulddata om den blåfinnede tuns adfærd.
Den blåfinnede tun er i de senere år vendt tilbage til dansk farvand. Det er mange år siden, at tunen har været så talrig, som det er tilfældet i de sidste år. Forskere fra DTU Aqua har både i 2017 og 2018 lavet videnskabelige undersøgelser, som er med til at kaste lys over tunens adfærd i både dansk og internationalt farvand. I 2017 mærkede forskerne således blåfinnet tun med satellitsendere, som blev programmet til at blive frigjort fra tunen efter et år. Skæbnen ville, at en af de tun, som blev mærket i 2017 vendte tilbage til Skagerrak efter et år og mærket blev frigjort samtidig med, at undersøgelsen af tun i 2018 var på sit højeste.
Når satellitsenderen bliver frigjort fra tunen, kommer den op til havoverfladen og sender data tilbage til forskerne via specielle satellitter. Efterfølgende beregnes en nogenlunde præcis position, så forskerne kan se, hvor senderen er med en usikkerhed på ca. 1 km.
Satellitsenderen sendte sine første signaler midt i Skagerrak, hvorefter den drev nordvest mod Norge. En af de frivillige, som deltog i mærkningen af tun i 2018, afbrød sit fiskeri og stillede hurtigt båd og mandskab til rådighed - også selvom senderen var lokaliseret tæt på den norske kyst - mere end 120 km fra Skagen Havn. Satellitsenderen, som var frigjort fra fisken lå i vandoverfladen og kun en 0,15 cm tynd og 15 cm lang wire stak over vandoverfladen. Det var denne ”nål”, der skulle findes i Skagerrak.
”Vi har anvendt satellitsendere i flere år, men det har ikke tidligere været muligt for os at få fat i satellitsenderne, når de er poppet op til havoverfladen og stadig sender data.”, fortæller professor Kim Aarestrup, DTU Aqua.
Årsagen er, at satellitsenderne kun sender data i få dage, og at man ikke sådan lige kan nå frem til et af dem, hvis det er lokaliseret langt ude i Atlanten.
”Satellitsenderen har registreret vandtemperatur, tunens dybde samt lysforhold flere gange i minuttet gennem et helt år. Hvis vi ikke får fat i senderne, sender de data via satellitterne, men i de data er der meget længere mellem målinger og ofte med ”huller i datasættet”. Fordelen ved at få fingrene i selve senderen er derfor, at vi får alle de indsamlede data og dermed en meget detaljeret viden om tunens adfærd gennem et helt år”, uddyber seniorforsker Henrik Baktoft, DTU Aqua, der deltog i jagten på ”nålen”.
Satellitsenderen bliver ”grov-lokaliseret” af satellitterne cirka hver time, men det kræver noget helt specielt udstyr at pejle sig ind på senderen og det kræver gode øjne at se ”nålen” stikke op af havoverfladen – men det lykkedes med godt udstyr og samarbejde på båden at få senderen ind i nettet. Foto Henrik Baktoft.
For at gøre en lang historie kort lykkedes det holdet, at finde senderen ude i Skagerrak. Nu analyserer forskerne de indsamlede data. Men blot det, at den samme tun er vendt tilbage til Skagerrak efter et år er nyttig viden, som er en vigtig brik i det puslespil, som på sigt afslører tunens spændende livscyklus.
Projektets hidtil mindste men måske vigtigste fangst, nemlig en satellitsender som har opsamlet værdifuld data om den blåfinnede tuns adfærd i både dansk og internationalt farvand. Det er skipper Jan Rasmussen der fremviser fangsten. Foto Henrik Baktoft.
Fra forskerne lyder en stor tak for indsatsen til skipper Jan Rasmussen på båden Fru Madsen af Nexø.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Her kan du tilmelde dig og modtage nyhedsbreve om fisk.