Laksen er fredet i Danmark, men det er tilladt at hjemtage et mindre antal, som hvert år fastsættes på baggrund af en vurdering af bestandene. Laksekvoterne for fiskesæsonen 2017 er nu fastlagt. Det antal laks, lystfiskere må hjemtage fra 8 danske laksevandløb, er nu meldt ud til de mange lystfiskerforeninger, hvor laksefiskeri er reguleret.
Samlet set er antallet af laks, man må hjemtage i fiskesæsonen 2017, højere end i 2016. Baggrunden er, at den danske laks er i fremgang. Sæsonen 2016 blev et rekordår med hensyn til antal fangster, når man samler antallet for de i alt 8 vandløb med vilde bestande; Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.
Undersøgelser og fangsterne viser, at bestandene generelt bliver større. Det er de mange restaureringsprojekter, der bliver gennemført af stat og kommuner, som samlet set bidrager til større og bedre gyde- og opvækstområder. Endvidere er fiskeriet i vandløb med laksebestande reguleret med fokus på, at det skal være bæredygtigt, så bestandene kan blive selvreproducerende inden for en kortere tidshorisont.
Med henblik på at skabe større og stærkere bestande forestår der endnu en meget stor opgave med at genskabe adgang til gydeområderne i de øvre dele af vandløbene.
Storå
Foråret 2017 vil være sidste gang, der bliver udsat opdrættede laks, idet bestanden nu skal klare sig selv uden udsætning af ½-års og 1-års laks, som det har været praktiseret igennem årtier. Denne beslutning kan selvfølgelig ændres hvis der senere viser sig en væsentlig nedgang af laksebestanden i Storå. Læs mere om at laksen i Storå skal klare sig uden udsætninger.
Sæsonen 2016 viste en fortsat stigning i fangster. Andelen af grilse i bestanden var faldende i forhold til 2015.
Ud fra en forventning om, at opgangen er stabil, er kvoten for 2017 hævet i forhold til 2016.
Laksekvote for Storå - 2017
Skjern Å
I Skjern Å blev der i foråret 2016 lavet en undersøgelse af det samlede udtræk af laksesmolt fra Skjern Å. Udtrækket var ca. 21.000 stk., hvoraf under 20 % af smoltene stammede fra naturlig gydning. I 2002 og 2005 var der til sammenligning et udtræk på hhv. ca. 27.000 og 26.000 stk. laksesmolt. Udtrækket af laksesmolt fra Omme Å blev for første gang undersøgt i 2016 og var på ca. 2.500 stk.
Opgangsundersøgelsen i Skjern Å i 2016 viste, at mindst halvdelen af bestanden stammede fra udsætning af opdrættede ½-års og 1-års laks.
I 2017 vil der blive lavet en ny undersøgelse af smoltudtrækket, som vil give en indikation på, om der er stor år-til-år variation i mængden af smolt.
I 2016 var opgangen af laks i Skjern Å større end opgangen i 2014. Dermed følger Skjern Å ikke de øvrige vandsystemer, hvor opgangen af laks generelt har udvist større fremgang. Mere information om at laksebestanden i Skjern Å.
Fangsterne viste et svagt fald i sæsonen 2016, men undersøgelserne af lakseopgangen viser en forholdsvis stabil bestand over tid. Smoltundersøgelsen i forbindelse med ”Den store lakseundersøgelse” understøtter, at bestanden ikke er stigende. En større opgang af laks kan ske igennem en større smoltudvandring og bedre overlevelse igennem Ringkøbing Fjord. Der er således samlet set et aktuelt behov for at gøre flere tiltag, som øger antallet af smolt, og desuden at udvise forsigtighed omkring tildeling af laksekvoten.
Laksekvoten for 2017 er uændret i forhold til 2016.
Laksekvote for Skjern Å - 2017
Varde Å
I 2016 blev lakseopgangen undersøgt. Undersøgelsen viste det største antal laks nogensinde registreret i Varde Å, og tilsvarende var laksefangsten i åen også den største, der er registreret. Den nuværende bestand består af en forholdsvis høj andel af laks, som er udsat, og opgangslaks, som stammer fra naturlige gydning, mangler i høj grad i bestanden.
Undersøgelsen viste, at mindst halvdelen af opgangen stammer fra udsætning af opdrættede ½-års og 1-års laks. Dermed produceres der fortsat ikke nok vilde laks i Varde Å til, at de opretholder en selvreproducerende bestand med gunstig bevaringsstatus.
En større naturlig reproduktion i systemet har høj prioritet.
Laksekvoten er forhøjet for 2017.
Laksekvote for Varde Å - 2017
Sneum Å
Laksebestanden i Sneum Å blev undersøgt i 2015. Undersøgelsen viste en markant fremgang af bestanden, og på den baggrund blev kvoten for 2016 forhøjet. I 2016 er der observeret en stigning i fangsterne. Der er stadig et stort potentiale for udvikling af bestanden i Sneum Å. Passageforholdene, især i Holsted Å, er stadig for ringe til, at der kan nås gunstig bevaringsstatus for laks i å-systemet.
De væsentlige opstemninger, som hindrer fri adgang til egnede gydeområder, er opstemningerne ved Hulkær Dambrug, Præstekær Dambrug og Gørklint Dambrug. Såfremt der skal være en selvreproducerende laksebestand i Sneum Å, er det nødvendigt, at laksen får fri adgang til de egnede gyde- og opvækstområder, som ligger opstrøms totalspærringer ved dambrugenes opstemninger. Her har vandløbet tidligere haft et fald, der gør strækningerne særligt egnede til gydning for både laks og ørred.
Åen har potentiale til at producere flere laks, såfremt der bliver genskabt adgang til flere gydeområder i Holsted Å.
Laksekvoten for 2017 er uændret i forhold til 2016
Laksekvote for Sneum Å - 2017
Kongeå
Fangsterne i 2016 var på samme niveau som i 2015. I 2017 er det planlagt, at der bliver skabt bedre passage for fisk ved Jedsted Dambrug, som ligger nederst i Kongeåen.
Med henblik på at sikre en stor gydebestand, som i gydesæsonen 2017 kan benytte den forbedrede adgang til større gyde- og opvækstområde, er laksekvoten for 2017 uændret i forhold til 2016.
Laksekvote for Kongeå - 2017
Ribe Å
I Ribe Å var fangsten af laks i sæsonen 2016 på samme niveau som i 2015. I 2017 vil opgangen af laks blive undersøgt, og data herfra vil indgå i den fremtidige vurdering af størrelsen på kvoten. I 2014 blev der etableret et omløbsstryg ved Gram Slot. Det potentielle område, hvor der nu kan foregå naturlig produktion af laks, er dermed øget betydeligt, idet fisk nu har adgang til mere end 100 km vandløb opstrøms omløbsstryget. Desuden forventes smolttabet væsentligt reduceret ved Gram Slotssø.
Arbejdet med bestandsophjælpning skal tilgodese, at der er tilstrækkelig med gydelaks til både de eksisterende og nye gydeområder i hele Ribe Å-systemet. Udsætning af laks er ophørt i Hjortvad Å, som er et stort tilløb til Ribe Å. Årsagen er, at der nu er en stor naturlig reproduktion af laks i Hjortvad Å.
Laksekvoten for 2017 uændret i forhold til 2016.
Laksekvote for Ribe Å - 2017
Brede Å
Fangsterne har været stigende, og der foregår tiltag i vandløbet med henblik på at øge den naturlige reproduktion. Bestanden vurderes dog fortsat at være relativt lille.
Laksekvoten for 2017 er uændret i forhold til 2016.
Laksekvote for Brede Å - 2017
Vidå
I Vidå er der sket en stigning i fangsterne i 2016. En undersøgelse i 2015 viste, at der er kommet flere lokaliteter med naturlig lakseyngel siden 2006. Der er således konstateret 8 stationer med ½-års laks, hvor der kun var én ved undersøgelsen i 2006. Det vurderes derfor, at bestanden er blevet større. I Vidå-systemet er der fortsat en opstemning ved St. Jyndevad, som hindrer, at fisk har adgang til mere end 100 km vandløb opstrøms for opstemningen.
Laksekvoten for 2017 er forhøjet i forhold til kvoten for 2016.
Laksekvote for Vidå - 2017
Ønsker du at modtage nyheder om de danske laksebestande - tilmeld nyhedsbrev
Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. Foto Nils Folmer Jørgensen
Laksebestandene er påvirket af en lang række natur- og menneskeskabte faktorer i vandløbene, og DTU Aqua arbejder på at vurdere den samlede effekt af disse for dermed at kunne forudsige bestandenes udvikling. Biologerne på DTU Aqua fastsætter årligt hvor mange laks, man kan hjemtage fra de enkelte vandløb. I denne vurdering er der mange faktorer, som spiller ind.
Først sent om efteråret har man reelt mulighed for at undersøge antallet af laks, der er vandret op i de enkelte vandløb. Udfordringen for biologerne er imidlertid, at de skal fastlægge en kvote, inden sæsonens opgang er påbegyndt. Det dilemma er kendt indenfor forvaltning af både fiske- og vildtbestande. Derfor er et godt kendskab til laksens biologi og de faktorer, der regulerer bestandene, helt afgørende, når man fastlægger kvoter på laks.
Laksefiskeriet bliver forvaltet med det mål at genskabe større og stærkere bestande, der kan tåle et bæredygtigt fiskeri, hvor bestandene er selvreproducerende og klarer sig selv uden udsætninger.
Bestandene skal på sigt klare sig uden udsætninger
Der er altså fokus på, at laksebestande på længere sigt skal kunne klare sig uden udsætninger. Laksekvoterne til de enkelte vandsystemer er derfor afstemt i forhold til at bevare og på sigt øge bestandene ved naturlig reproduktion.
Forvaltningen af bestandene i de vestjyske vandløb er reguleret af bekendtgørelser omkring fiskeriet. Laksen er fredet men der er i loven skabt mulighed for, at man kan tillade hjemtagning af laks efter årlige kvotetildelinger. Kvoten bliver tildelt efter retningslinjer, som er baseret på laksens biologi og bestandenes udvikling.
Målet er at sikre stabilitet og fortsat fremgang
Laksekvoter og fiskeregler fastsættes hvert år af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i samarbejde med DTU Aqua. Det er forskningsbaseret rådgivning, som danner grundlag for fastsættelse af kvoter og regler. Der indgår mange elementer i kvotetildelingen, hvor målet er at sikre stabilitet og fortsat fremgang. En stabil stigning i bestandene over en længere årrække kan give grundlag for at øge kvoten.
Der er ofte store naturlige år-til-år udsving i bestandsstørrelserne, bl.a. fordi der er variation i den naturlige reproduktion og yngeloverlevelse samt store år til år forskelle i havoverlevelsen Derfor bør kvoten i de enkelte vandløb fastsættes ud fra flere bestandsopgørelser over en årrække på 4-6 år, hvor der samtidig er et tilsvarende antal årgange i spil og hvilket svarer til en generationstid for én årgang.
En stabil stigning i bestanden kan udmøntes i en stabil stigning i kvoterne, men hvis man blot ud fra enkelte bestandsestimater og fangster øger kvoterne, kan det medføre en uhensigtsmæssig høj udnyttelse af små opgange med risiko for en overudnyttelse af bestanden samlet set. Der bliver således ikke ensidigt forvaltet efter markante korttidsudsving i bestandsstørrelsen.
Opgangen af laks vil svinge på baggrund af den naturlig opvækst i vandløb, og udnyttelsesgraden vil også variere i forhold til fiskeriindsatsen.
Indrapportering af laksefangster er værdifulde oplysninger
Når lystfiskere fanger laks i de store vandløb fra Storå i nord til Vidå i syd, er der krav om, at alle fangster bliver indrapporteret. Indrapportering af laksefangsterne giver værdifulde oplysninger. De indsamlede data giver nemlig et fingerpeg om opgangen af laks de efterfølgende år. Eksempelvis indikerer en stor fangst af de såkaldte grilse, altså smålaks med kun et år i havet, dels at der har været et stort smoltudtræk det foregående år, og dels at der kan forventes et stort optræk af to og tre årslaks de efterfølgende år. Dette har biologerne generelt observeret i de vestjyske vandløb og kan derfor bedre forudsige opgangen, hvilket understreger værdien af de indrapporterede fangstdata.
Årlige bestandsundersøgelser giver tal for den samlede mængde laks i et vandløb
DTU Aqua undersøger jævnligt opgangen af laks i udvalgte vandsystemer. Det er især Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, der indgår i dette undersøgelsesprogram. Resultaterne indgår som grunddata i de årlige beregninger af laksekvoter. Endvidere opfisker sportsfiskerforeninger hvert efterår laksemoderfisk i alle de nævnte vandløb (Storå fremadrettet undtaget herfor), og data fra denne indsats indgår også i den samlede vurdering af bestandsstørrelsen.
Alle kan bidrage til større bestande
Hvis man vil genskabe større bestande, kræver det, at laksene igen får adgang til flere gydeområder, for kun derved kan den naturlige produktion blive genskabt og under ellers gunstige forhold nå det naturlige niveau for de enkelte vandløb.
Dem, der interesser sig for laks og laksefiskeri, bør altid spørge sig selv ”Hvad kan jeg gøre for laksen?” frem for ”Hvad kan laksen gøre for mig?”. Denne tilgang er en forudsætning for, at vi kan bevare bestandene og samtidig genskabe større og stærkere bestande.