Efter Naturstyrelsen fjernede Vilholt dæmningen: Over 10.000 vilde ørreder i Gudenåen.
Der var mere end 10.000 ørreder og en del andre fisk i Gudenåen, da DTU Aqua og en række samarbejdspartnere midt i august undersøgte Gudenåen to steder syd for Mossø.
Baggrunden for succesen er at Naturstyrelsen i 2008 fjernede en opstemning ved Vilholt Mølle, så søørrederne fra Mossø nu kan vandre op og gyde ved Voervadsbro, ca. 1,5 km opstrøms møllen.
Fra nul til mange ørreder ved Voervadsbro
Ved Voervadsbro var der slet ikke noget ørredyngel, da dæmningen var der. Det skyldtes dels, at dæmningen spærrede for gydefiskenes vandringer, dels at de naturlige gydeområder ikke virkede i den del af åen, hvor dæmningen havde hævet vandstanden.
Men fjernelsen af dæmningen har skabt store bestande af yngel ved Voervadsbro. Siden vinteren 2008/2009 har ørrederne gydt deres æg på de naturlige gydebanker, der kom frem, da spærringen blev fjernet. I de sidste ni år har der altid været mellem 4 og 15 stk. ørredyngel for hver meter af åen med et gennemsnit på 7,2 stk..
I august 2017 var der 15,6 stk. yngel pr. m af åen, og det var den hidtil største bestand. Se figur 1.
Figur 1: Ørredbestanden på en 160 m lang strækning ved Voervadsbro.
Flerdobling af bestanden nedstrøms Vilholt Mølle
Ørredbestanden er også blevet meget større nedstrøms Vilholt Mølle, hvor dæmningen ikke spærrede for søørrederne fra Mossø. Der var maksimalt ca. to stk. yngel pr. m vandløb, da opstemningen var der. Siden 2011 har der været ca. 5-13 stk. yngel pr. m med et gennemsnit på 7,7 stk., og her var der også mest yngel i 2017, se figur 2.
Det er tankevækkende, at ørredbestanden er flerdoblet nedstrøms Vilholt Mølle - for søørrederne kunne jo også gyde her, mens opstemningen var der. Men dengang var der ikke så mange søørreder i Gudenåen og Søhøjlandets søer, og det tyder på, at der manglede gydefisk til at fylde åen op med yngel.
Den øgede yngelproduktion ved Voervadsbro har nu betydet, at der er kommet flere ørreder i Gudenåen og søerne, herunder Mossø. Derfor bliver der nu gydt flere æg i Gudenåen, også nedstrøms Vilholt Mølle.
Figur 2: Ørredbestanden på en 600 m lang strækning nedstrøms Vilholt Mølle.
Langvarig positiv effekt af at fjerne dæmninger og genskabe naturlige forhold
Undersøgelserne har entydigt vist, at fjernelsen af en dæmning, hvor man genskaber de naturlige forhold i en å, kan få meget stor positiv betydning for fiskebestanden, både i lokalområdet og længere væk - også nedstrøms spærringen.
Miljølovgivningens mindstekrav for god økologisk tilstand i et ørredvandløb er på 1,5 stk. yngel pr. m og 2,5 stk. for høj økologisk tilstand (det strengeste krav i det såkaldte ”Ørredindeks”). Disse krav blev allerede opfyldt det første år efter, at dæmningen blev fjernet og har været det lige siden, ofte med langt flere fisk.
Jan Nielsen fra DTU Aqua vurderer, at der måske kan komme endnu flere ørreder i de kommende år end de 13-15 stk. yngel pr. meter af Gudenåen, der blev fundet i 2017. Vurderingen er baseret på, at der stadig er ubesatte standpladser for fisk i åen, og at der på en 70 m lang delstrækning med særligt mange fisk blev fundet 21,1 stk. ørredyngel pr. meter ved den seneste undersøgelse i august.
Det skal fremhæves, at det øvrige plante-, fiske- og dyreliv også har nydt godt af, at Gudenåens naturlige løb er blevet genskabt. Men det er ikke undersøgt i detaljer.
Samarbejdet om at følge effekten af at fjerne dæmningen glæder skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen Søhøjlandet. ”Uden det store arbejde som de frivillige sportsfiskere og lodsejere lægger i at hjælpe med elfiskeriet af strækningerne i Gudenåen, kunne vi ikke i dag gå ud og fortælle om den succeshistorie, som fjernelsen af opstemningen ved Vilholt Mølle har været”.
For yderligere oplysninger kontakt:
DTU Aqua: Fiskeplejekonsulent Jan Nielsen 21 68 56 43
Naturstyrelsen Søhøjlandet: Skovrider Søren Hald 22 88 99 90
Ørredbestanden bliver undersøgt i sensommeren ved elektrofiskeri, som foregår ved vadning på de lavvandede stryg, hvor de store ørreder gyder og ynglen vokser op. Bestanden beregnes ud fra den såkaldte ”fangst-genfangst” metode, hvor en del fisk først bliver fanget ved elektrofiskeri og mærket, inden de bliver genudsat på den undersøgte strækning. Dagen efter mærkningen bliver der igen elektrofisket, hvorefter man kan beregne den samlede bestand på strækningen ud fra antallet af genfangne (mærkede) og umærkede fisk på andendagen.
Undersøgelserne er altid blevet lavet på den samme måde og på samme strækning, som er 160 m lang ved Voervadsbro og 600 m lang nedstrøms Vilholt Mølle. De første undersøgelser blev lavet af det daværende Vejle Amt i 1984, og fiskeplejekonsulent Jan Nielsen har været med til alle undersøgelserne siden 1987.
Undersøgelserne kræver mange ”hænder”, og i mange år har arbejdet været udført som et samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua, Horsens Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og lokale sportsfiskere med interesse for natur og vandpleje. Vi takker for samarbejdet, som gør det muligt at følge fiskebestandens udvikling, samtidig med at alle involverede bliver inspireret til at genskabe lignende gode forhold for fisk andre steder ved vandløb, hvor miljøtilstanden skal forbedres.