For 11. år i træk er fiskebestanden i Gudenåen undersøgt ved Voervadsbro og Vilholt. Trods få gydefisk sidste efterår og en varm sommer er der fortsat mange ørreder. Men der er ikke ret mange stallinger.
Siden Naturstyrelsen i 2008 fjernede opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle, har søørrederne fra Mossø kunnet vandre op og gyde ved bl.a. Voervadsbro 1,5 km opstrøms møllen. Efter at der blev skabt fri passage, er produktionen af ørredyngel steget markant, både opstrøms ved Voervadsbro og ved Vilholt-stryget, der ligger nedstrøms møllen.
Fjernelsen af dæmningen har været en ubetinget succes, både op- og nedstrøms Vilholt Mølle. I dag er der typisk 4-8 stk. ørredyngel pr. meter vandløb, og nogle år er der helt op 12-15 stk. pr. meter. Hvert år har Gudenåen på strækningerne ved Voervadsbro og Vilholt levet op til de skrappeste krav i statens vandområdeplaner, som definerer, at et ørredvandløb har en ”høj økologisk tilstand”, når der er en naturlig produktion af yngel fra gydning på 2,5 stk. ørredyngel pr. meter vandløb.
DTU Aqua og en række lokale samarbejdsparter har igen i 2018 undersøgt fiskebestanden i Gudenåen ved Voervadsbro og Vilholt. Du kan læse mere om resultaterne herunder. Boksen nederst på siden fortæller, hvordan undersøgelsen blev gennemført.
Figur 1: Der er kommet mange ørreder ved Voervadsbro siden 2008, hvor dæmningen ved Vilholt Mølle blev fjernet.
Meget ørredyngel trods få gydefisk
Der kom markant mere ørredyngel ved Voervadsbro efter fjernelsen af spærringen i 2008, hvor der stort set ikke var yngel, mens dæmningen var der (Figur 1). Den i særklasse største bestand på 15,6 stk. yngel pr. meter af åen blev fundet i 2017. I år var bestanden på et mere ”normalt” niveau på ca. 8 stk. ørredyngel pr. meter.
Ved Vilholt har der været en klart stigende bestand af ørredyngel efter 2009 (Figur 2) med ekstra høje tætheder i 2014 og 2017.
Figur 2: Ørredbestandens udvikling på stryget nedstrøms Vilholt Mølle.
Trods få gydefisk i efteråret 2017 (se link forneden på siden) er der fortsat en høj tæthed af ørredyngel begge steder. Leveforholdene på de undersøgte stryg er optimale, og ynglens og ungfiskenes overlevelse er så høj, at selv forholdsvis få gydefisk er nok til at producere et stort antal yngel.
Den relativt høje tæthed af ørredyngel i 2018 viser, at den varme og tørre sommer og et par tilfælde af delvis tørlægning af gydestrygene i foråret pga. driften af Vestbirk Vandkraftværk nok ikke har haft nogen afgørende negativ påvirkning på ørredbestanden på de to undersøgte strækninger. Men det kan ikke udelukkes, at bestanden kunne have været større, hvis forholdene havde været ”normale”.
Stalling fra Vilholt-stryget.
Meget få stallinger
Det er velkendt, at stallingen er hårdt presset i danske vandløb, og at prædation fra skarv er en betydelig faktor. Resultatet fra årets undersøgelse (Figur 3) viser, at stallingbestanden i Gudenåen ved Voervadsbro og Vilholt Mølle er blevet mindre, og at tætheden af stallinger nu er på samme lave niveau som efter de hårde vintre i 2009 og 2010, hvor der var is på søer og langs kyster, og der blev observeret mange fødesøgende skarver langs vandløb. Samme resultat viste sig ved en anden undersøgelse længere opstrøms i Gudenåen ved Tørring (se link til nyhed nederst på siden).
Figur 3: Stallingen er gået tilbage, både ved Voervadsbro og Vilholt.
Meget tyder på, at et stigende antal skarver er begyndt at jage i vandløbene hele året, men særligt i kolde perioder om vinteren stiger antallet af jagende skarver langs vandløbene. Det er sandsynligt, at det er effekten af det kolde vejr i marts 2018 og dermed flere jagende skarver langs de undersøgte strækninger, der kan forklare den ekstra lave tæthed af stalling ved årets befiskning.
Læs mere
Af Henrik Ravn, Jan Nielsen og Niels Jepsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
Undersøgelserne af fiskebestandene ved Voervadsbro og Vilholt er altid blevet lavet på den samme måde og på samme strækning, som er 160 m lang ved Voervadsbro og 600 m lang nedstrøms Vilholt Mølle.
Fiskebestanden bliver undersøgt i sensommeren ved elektrofiskeri, som foregår ved vadning på de lavvandede stryg, hvor de store ørreder og stallinger gyder, og ynglen vokser op. Bestanden beregnes ud fra den såkaldte ”fangst-genfangst”-metode, hvor en del fisk først bliver fanget ved elektrofiskeri og mærket, inden de bliver genudsat på den undersøgte strækning. Dagen efter mærkningen bliver der igen elektrofisket, hvorefter man kan beregne den samlede bestand på strækningen ud fra antallet af genfangne (mærkede) og umærkede fisk på andendagen.
Undersøgelserne kræver mange ”hænder”, og de seneste 10 år har arbejdet været udført som et samarbejdsprojekt mellem DTU Aqua, Horsens Kommune, Naturstyrelsen, lodsejere og lokale sportsfiskere med interesse for natur og vandpleje. DTU Aqua takker for samarbejdet, som gør det muligt at følge fiskebestandens udvikling, samtidig med at alle involverede bliver inspireret til at genskabe lignende gode forhold for fisk andre steder ved vandløb, hvor miljøtilstanden skal forbedres.