Hvor opholder brakvandsgedderne sig egentlig i Stege Nor, og er de i Noret hele året rundt? Det har DTU Aqua lavet en undersøgelse af, som giver ny og spændende dokumentation for geddernes adfærd.
Brakvandsgedderne i det sydøstlige Danmark lever på kanten af deres mulige udbredelse, fordi saltholdigheden hurtig bliver for høj. Brakvandsgedden er jo egentlig en ferskvandsfisk og den trives derfor hovedsageligt i områder med op til 8-12 promille salt. Brakvandsgedderne i Stege Nor lever altså under andre vilkår end gedderne i længere inde i Østersøen, langs de svenske og finske kyster, hvor saltholdigheden kun er 4-6 promille. Det betyder, at man ikke bare kan overføre viden om Østersø-gedders adfærd til danske forhold. Fra Sverige ved man fx, at nogle brakvandsgedder lever på kysten hele livet og gyder her, mens andre vandrer op i små bække for at gyde.
Fra Danmark stammer den eneste dokumenterede viden om brakvandsgedders færden fra en undersøgelse, DTU Aqua har lavet i Stege Nor, og som for nylig er blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Formålet med undersøgelsen var at finde ud af, om brakvandgedderne bliver i brakvand i gydeperioden, og hvor meget de vandrer omkring.
Gedderne er udstyret med lydsendere
I marts måned fangede vi 22 voksne gedder på stang inde i Stege Nor. Alle gedderne fik indopereret en lille akustisk sender (lydsender) i bughulen og fik desuden et ydre mærke, så de kunne genkendes ved fangst. Lydsenderen udsendte et signal ca. hvert minut. Otte hydrofoner (undervandsmikrofoner) blev sat op for at opfange signalerne, når gedderne var tæt nok på. Tre af hydrofonerne var placeret ud gennem udløbet fra Stege Nor ud i bugten, så vi nøjagtig kunne vide, hvornår en gedde bevægede sig ud af Noret eller tilbage igen.
Gydningen foregår i Noret
Gedderne blev fanget inden gydningen, og senderne blev ved med at sende signaler i næsten halvandet år, så gydeperioden året efter blev også registreret. Vi var spændt på, om gedderne virkelig blev i Noret under hele gydningen, eller om de måske ville søge andre steder hen, fx til ferskvandsafløb, da saltholdigheden i Noret på 8-9 promille er noget højere, end man hidtil havde regnet som muligt, hvis gydningen skal lykkes. Resultaterne viste, at gedderne er i Noret under hele gydeperioden, men at en del af gedderne begynder at vandre ud af Noret, så snart gydningen er ovre i starten af maj.
Gedder på vandring - hunnerne forlader Noret først
I alt vandrede 2/3 af de mærkede gedder ud af Noret og ud i bugten. Først vandrede hunnerne og senere, i slutningen af maj, vandrede hannerne ud. Den sidste tredjedel af gedderne forblev inde i Noret hele året rundt. Vandringen ud af Noret foregik ofte omkring solnedgang og solopgang, mens de tidspunkter fiskene kom tilbage på var mere spredt.
Gedderne vandrede ud i bugten i kortere eller længere perioder, men i løbet af efteråret og vinteren kom stort set alle gedderne ind i Noret igen, og året efter i marts-april under gydeperioden var de inde i Noret. Herefter gentog mønsteret sig, og gedderne begyndte at vandre ud af Noret efter gydningen – hunnerne først og hannerne lidt efter. Sjovt nok var det de gedder, som også vandrede ud året før, der vandrede igen, mens de 7 gedder, som hele tiden havde været inde i Noret, også blev derinde året efter. Så det ser ud til, at hver enkelt gedde har et bestemt vandringsmønster.
Gedderne, der vandrede ud i bugten, vendte af og til tilbage til Noret i løbet af sommeren. Mellem to og fem gange tog den enkelte gedde på tur ud i bugten, og mens nogle var væk i få dage, var andre væk i op til 5-6 måneder. Sammenlagt var gedderne ude i bugten mellem en måned og op til 335 dage i løbet af det første år. Det kunne tyde på, at nogle af gedderne søger længere væk, mens andre bliver i området og tager småture. Desværre kunne vi ikke spore gedderne uden for Noret, så undersøgelsen viser os ikke noget om, hvor gedderne tager hen, når de vandrer ud, og hvor langt de kommer omkring.
De store gedder vandrer væk i længere tid
Det er spændende, at nogle gedder vælger at vandre ud af Noret og andre ikke, og det er interessant at vide, om der var forskel på de gedder, som vandrer og dem, der bliver i Noret. Derfor testede vi, om der er forskel på længde og kondition (hvor tyk gedden er) samt køn af de gedder, der vandrede og dem, der blev i Noret. Vi fandt dog ingen sammenhæng, der kan forklare hvilke gedder, der vandrer, så der er ikke noget der tyder på, at fx de store hunner vandrer, mens hannerne bliver inde i Noret. Der var til gengæld en sammenhæng mellem størrelse og vandring: jo større gedden er, jo længere tid er den væk fra Noret.
De gedder der blev inde i Noret året rundt, bevægede sig meget omkring, og alle gedder i undersøgelsen var i løbet af et år rundt i alle dele af Noret. Nogle gedder blev indenfor samme døgn registeret helt oppe i den østlige ende af Noret og helt nede ved den sydligste hydrofon ved Rødkilde, dvs. de havde bevæget sig mindst 4 km på et døgn. Så, at gedden er en meget stationær fisk, der holder til på samme sted, ser ikke ud til at holde stik.
Hvorfor nogen gedder vandrer, og andre ikke gør, kan man kun gisne om. At gedderne vandrer til andre områder om sommeren kan skyldes, at de afsøger nye områder, hvor der måske er andet og mere at spise i denne periode, og hvor vandtemperaturen måske er lidt lavere end i det lavvandede Nor. Om vinteren, hvor fisk ofte bevæger sig mindre rundt og har et mindre fødebehov, kan Noret give gedderne et mere beskyttet miljø, også hvis der sker indtræk af meget salt vand fra Nordsøen. Det samme gælder under gydning, og her kan Noret også give gedderne beskyttede gyde- og opvækstområder med vegetation, som æggene og larverne kan hæfte sig til.
Mere viden og nyt gedde-projekt
Viden om gedderne i de danske brakvandsområder er vigtig for forvaltningen. Undersøgelsen viser os, at vores hjemlige gedder også gyder i brakvand, selvom saltholdigheden er høj, så brakvandsområder kan også være vigtige gyde- og opvækstområder for gedden.
For at få mere viden om vores brakvandsgedder er DTU Aqua i øjeblikket i gang med et projekt, hvor der mærkes et stort antal gedder i områderne ved Stege Nor og Jungshoved. Her opfordres alle, der fisker i områderne, til at registrere deres fisketure i Fangstjournalen og indrapportere fangster af brakvandsgedder, også når man fanger en mærket gedde.
Læs mere om projektet på www.fiskepleje.dk/brakvandsgedder.
Meld dig i Facebook gruppen DTU Aqua’s Brakvandsprojekt - hvis du fisker brakvandsgedder
Vandringerne ind og ud af det smalle havneindløb, især på bestemte tider af året, kan også sige noget om behov for beskyttelse eller fiskerireguleringer i bestemte områder.
Grafen viser hvor mange af de 22 gedder, der var til stede inde i Stege Nor i løbet af året (sort prik). Det ses, at lige efter gydning i april falder antallet, dvs. en del af gedderne vandrer ud, men de fleste vender tilbage igen. Enkelte gedder vender ikke tilbage – de kan være døde eller fanget, eller senderen kan være holdt op med at virke. Det samlede antal gedder i undersøgelsen er vist ved den stiplede linje – det falder et par gange, hvor en fisk bliver rapporteret død pga. fangst, eller fordi signalet er forsvundet.
Af Lene Jacobsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.