Laksen i Storå skal fremover klare sig uden udsætninger

Bestanden af laks i den Vestjydske Storå, som er Danmarks næstlængste vandløb, skal fra foråret 2017 klare sig uden udsætning af opdrættede laks. Der har været arbejdet med opdræt og udsætning af laks i Storå i mere end 70 år og dermed ophører en lang tradition.

Processen med at udfase udsætning af opdrættede laks blev startet allerede i 2014, hvor der blev sat ½-års laks ud for sidste gang i tilløb til Storå. I 2015 og 2016 blev der kun udsat 1-års laks i hovedløbet, og det er nu planlagt, at den sidste udsætning af 1-års laks skal foregå i foråret 2017.

Laksebestanden har været i kraftig fremgang i de senere år, hvor der er gjort en stor indsats for at genskabe gode passage-, gyde- og opvækstmuligheder for laks i mange tilløb nedenfor Holstebro, og hvor der er indført reguleringer af fiskeriet i Storå og Nissum Fjord, som åen løber ud i.

Derfor er der nu grundlag for at indstille udsætningerne af laks med henblik på, at undersøge om bestanden kan klare sig selv.

Bestanden er firdoblet siden 2010
I 2016 er de totale indrapporterede laksefangster fra lystfiskeri i Storå det højeste registrerede nogensinde. De obligatoriske indrapporteringer viser, at der pr. 1. september 2016 er indrapporteret fangst af 1.042 laks, og tallet bliver højere, idet fiskesæsonen først slutter 15. oktober.

I samme periode var der i 2015 kun indrapporteret fangst af ca. 400 laks.

I 2015 viste DTU Aquas bestandsanalyser, at den samlede opgang af laks i Storå var på omkring 5.800 laks. Til sammenligning var den samlede opgang af gydemodne laks i Storå i 2010 og 2013 henholdsvis 1.400 og 1.350 laks. Tilbage i 2003 viste en undersøgelse, at bestanden kun var på 166 laks. Bestanden er således mangedoblet siden 2003 og firdoblet fra 2010 til 2015, og det store antal stangfangede laks i 2016 giver grundlag for at formode, at bestanden er vokset yderligere siden 2015.

Laksebestanden er vokset markant i Danmarks næstlængste vandløb, Storå. Figuren viser den totale opgang af laks i Storå fra 2003-2015.

Fremgangen skyldes målrettet samarbejde mellem myndigheder, lystfiskere, lodsejere, opdrætter og forskere
Den positive udvikling for laksebestanden i Storå er et resultat af en målrettet indsats, som i de senere år er udført af kommuner og andre myndigheder, lystfiskere og lodsejere. Primært er der genskabt fri passage ved mange opstemninger, og gyde- og opvækstforholdene i vandløb er forbedret. Yderligere udsættes kun laks fra åens oprindelige stamme, og der bliver foretaget en bæredygtig forvaltning af bestanden.

Der har været arbejdet med mange problemstillinger:  

• Lystfiskerne har i mange årtier udført opdræts- og vandpleje i åen. Flere tusinde lystfiskere er medlem af Sammenslutningen ved Storå, som består af lystfiskerforeninger, lodsejere samt konsortier. Sammenslutningens medlemmer har fiskeret langs dele af Storå og dens sideløb og arbejder på at genoprette gydepladser, så fiskebestanden i Storå bliver selvreproducerende.
  
  
• Miljø- og Fødevareministeriet herunder Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har bidraget på en række områder med henblik på at skabe gode levesteder for fisk og en bæredygtig forvaltning af bestanden.
  
  
• Det statslige fisketegn har finansieret udsætningerne af laks samt givet økonomisk støtte til forbedring af laksens gyde- og opvækstområder. Opformering og opdræt af åens egen laksestamme til udsætning har været et samarbejde mellem Danmarks Center for Vildlaks og lystfiskerne.
  
  
• Reguleringerne af laksefiskeriet i området er især blevet indført i det seneste årti og gælder både lystfiskere i Storå samt fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskere i Nissum Fjord.
  
  
• Kommunerne omkring åen har sideløbende arbejdet med at genskabe egnede gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb til Storå.
  
  
• DTU Aqua har leveret rådgivning med baggrund i den bedst tilgængelige viden om lakseforvaltning, herunder bevarelse af laksens genetiske variation samt udsætning af unglaks på de bedst egnede lokaliteter. Fra og med 2005 blev udsætningsplanen for laks opfyldt med ungfisk, hvor moderfiskene var af den oprindelige Storå-stamme.
  
  

Fremgangen i Storås laksebestand viser, at det er muligt at skabe gode resultater, når en række parter samarbejder på alle relevante områder og tager udgangspunkt i forskningsbaseret rådgivning. Laksen har i høj grad vist, at den reagerer positivt på de tiltag, der er gennemført.

Naturlig produktion af lakseyngel er i fremgang
Der er strækninger i Storå og dens tilløb, som er uregulerede og giver gode levebetingelser for laks og andre fiskearter. Laksebestanden i dag består af laks, som stammer fra gydning i vandløbene, og laks som er opdrættet på Danmarks Center for Vildlaks og efterfølgende udsat i Storå.

Ved DTU Aquas undersøgelser i 2015 var 3.242 af de gydemodne laks vildfisk, som stammer fra gydning i vandsystemet. Det svarer til 57 % af opgangen i 2015. Det er konstateret, at en større og større andel af de laks, der vender tilbage til Storå for at gyde, stammer fra naturlig gydning. Alene opgangen af vilde laks i 2015 var næsten tre gange så stor som den samlede opgang i de foregående år.

Laksebestanden i Storå kan vokse yderligere
Storå er speciel, fordi vandrefisk som laks, ørred, helt og ål kun har fri adgang til ca. 1/3 af Storå-systemet. Opstemningen ved Holstebro Vandkraftværk forhindrer, at laks og cirka 20 andre fiskearter frit kan vandre til og specielt ned fra gydeområderne øst for Holstebro, hvor 2/3 af Storå-systemet ligger. Opstemningen blev skabt midt i ådalen i 1942 og producerede strøm frem til 2011, hvor strømproduktionen ophørte.

Potentialet for laksebestanden i Storå er derfor meget højere end det nuværende niveau. En realisering af dette potentiale forudsætter, at der bliver genskabt fri adgang mellem gydeområderne opstrøms opstemningen og laksens opvækstområder i havet. Kun hvis det sker, vil laksebestanden blive endnu større, vurderer DTU Aqua.

At udsætninger af laks ophører nu er også et udtryk, for at man ikke kan skabe en væsentlig større bestand med de nuværende forhold i Storå. Det er vurderet, at Storå har potentiale til at have en opgang på op til 12.000 laks under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen i hele vandsystemet. Det er ikke tilfældet nu, og årsagen er primært Holstebro Vandkraftsø og opstemningen ved denne, som skaber problemer for optrækkende gydelaks og specielt nedtrækkende unglaks på vej til havet.

To tredjedel af vandsystemet ligger opstrøms dæmningen ved vandkraftsøen. Kun få gydemodne laks finder forbi opstemningen på deres opstrøms gydevandringer, og langt hovedparten af de unglaks, der vandrer mod havet fra vandløbene opstrøms opstemningen, omkommer i den kunstige vandkraftsø.

Den nuværende laksebestand i Storå er baseret på naturlig produktion af lakseyngel og udsætning af opdrættede unglaks i vandløbene nedstrøms Vandkraftsøen. Udsætninger har bidraget til at skabe den nuværende bestand, og et ophør for udsætning af laks forventes at reducere antallet af gydelaks, som i de kommende år vender tilbage til Storå. Det er kun muligt at hindre denne nedgang ved løbende at genskabe egnede gyde- og opvækstområder og skabe adgang til en større del af vandsystemet, hvilket også vil være til gavn for en række andre fiskearter i Storå.

Laksebestanden bliver forvaltet med kvoter
I perioden 2003-2007 var laksen i Storå totalfredet i 5 år. Med den efterfølgende stigning i bestanden blev der fra 2008 indført årlige fangstkvoter på laks. Denne praksis er fortsat gældende. I 2016 er kvoten i Storå på 400 stk. laks.

Af Finn Sivebæk, Anders Koed, Einar Eg Nielsen, Niels Jepsen og Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Læs mere om laks i Storå:

Laksebestanden i Storå

Laksekvoter i Storå

Projekter til gavn for den vilde laks i Storå