I 2014 er gydebestanden af laks i Varde Å ca. 1.600 stk. Den sidste undersøgelse i 2012 viste en gydebestand på ca. 900 stk. Stigningen i gydebestanden giver håb om en stor naturlig produktion af laks i åen.
DTU Aqua har i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger foretaget en undersøgelse af laksebestanden i Varde Å i efteråret 2014.
Den beregnede gydebestand er i 2014 på 1.596 laks. Lystfiskerne hjemtog 113 laks, inden bestandsberegningen blev foretaget, og den samlede opgang er således beregnet til 1.709 laks.
Årets laksefangster var ifølge Varde Sportsfiskerforening på det jævne. Udover de 113 laks, som blev hjemtaget, blev 375 laks genudsat. Laksene, der blev fanget på stang, var ikke større, end dem der blev registreret ved undersøgelsen.
Der blev registreret ganske få store laks, og kun 4 laks var over 100 cm - heraf var den største 107 cm. Lystfiskerne fangede i 2014 kun 2 laks over en meter, og den største var på 110 cm.
Til gengæld var der ret mange grilse (små-laks) helt ned til 48 cm. Dette tyder på, at der har været nogle år med dårlig smoltoverlevelse i 2009-2011, men at der nu igen kommer gode årgange, så man kan forvente en del store laks næste år.
Lystfiskerforeninger udsætter hvert år laks i Varde Å-systemet. Der bliver udsat både ½- og 1-års laks finansieret af fisketegnsmidler.
Information om laksekvote i Varde Å
Information om laksebestande og laksefangster i danske vandløb
Af Niels Jepsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Gydebestand i fremgang
Den beregnede gydebestand er i 2014 på 1.596 laks. Beregningen er ret præcist med 95 % sandsynlighed for at det ”rigtige” tal ligger mellem 1.413 og 1.779. Dertil skal så lægges de 113 laks som er hjemtaget i henhold til den tildelte laksekvote. Laksene var mellem 51 og 107 cm.
Metode
Bestanden er beregnet efter den såkaldte "Fangst-genfangst metoden". Princippet i metoden er at mærke en del af laksebestanden og sætte denne stikprøve ud igen. Efter en passende tid laver man atter en stikprøve, hvor man fanger en del af laksene. Under forudsætning af at mærkede og ikke-mærkede individer blandes tilfældigt, vil forholdet mellem mærkede laks og totalt antal laks i 2. stikprøve svare til forholdet mellem antal mærkede laks og hele bestanden. Metoden er beskrevet i bogen "Vandløbsfiskenes Verden -med biologen på arbejde".
Laks med skader
Ud af de 222 PIT-mærkede laks blev 31 laks registreret med svamp og diverse skader/sår, der kan have forskellige årsager, men skaderne tyder på, at sælbid og monofilgarn er de mest sandsynlige årsager.
Køn- og længdefordeling
Blandt 459 registrerede laks er der opgjort køns- og længdefordeling samt fordeling mellem mærkede og umærkede laks i 2014. Tilsvarende er værdierne fra 2012 vist i tabellen.
2014
|
459 |
73,6 cm
|
224/235 |
69,7 / 77,2 cm |
| 2012 |
384 |
76,3 cm |
216/168 |
73,0 / 80,4 cm |
Strejfere
En af de registrerede hunlaks var tidligere mærket i Ribe Å (Gram/Flads Å) i oktober 2012, hvor den var 75 cm og ved undersøgelsen i 2014 havde den en længde på 86 cm.