Arter
Der findes i alt fire skrubbearter i slægten Platichthys, hvoraf skrubben (også kendt som den europæiske skrubbe) er den eneste art, der lever i danske farvande. Den tilstødende baltiske skrubbe (Platichthys solemdali) forekommer i store dele af Østersøen, men ikke i den danske del af Østersøen.
Udseende
Skrubben tilhører gruppen af højrevendte fladfisk – det vil sige fisk, som har begge øjne på højre side af kroppen. En del skrubber er ikke desto mindre venstrevendte og har altså begge øjne på venstre side.
Skrubben kan bl.a. kendes på, at dens skind på oversiden er ru på grund af en række benknuder langs sidelinjen – i modsætning til rødspætten. Skrubbens farve kan variere meget. Den har ofte uregelmæssige røde pletter, men de er ikke nær så tydelige som rødspættens.
Skrubber bliver sjældent over 7-8 år. Fiskene er da omkring 40 centimeter lange og vejer cirka 1 kilo. Generelt er hunnerne større end hannerne i den samme aldersgruppe – en forskel der bliver større med alderen.
Udbredelse
Skrubben findes stort set overalt i de indre danske farvande. Hyppigheden stiger fra Kattegat mod Østersøen. I Nordsøen er skrubben ikke så almindelig og findes primært i Vadehavet. Den er forholdsvis sjælden i Skagerrak.
Fjorde og brakvandsområder er vigtige opvækstområder for unge skrubber, og fjordskrubber er ofte af en bedre kvalitet end havskrubber, bl.a. fordi de er mere kødfulde. DTU Aqua har undersøgt, om det kan skyldes genetiske forskelle, men resultaterne tyder på, at fjordskrubber fra Ringkøbing Fjord ikke er genetisk forskellige fra havskrubber i Nordsøen. Den gode kvalitet af skrubberne i fjorden skyldes derfor snarere gode opvækstforhold (se den videnskabelige artikel her).
Skrubber klarer sig fint i vand med lav saltholdighed (brakvand), og skrubben er en af de få saltvandsfisk, der kan træffes flere kilometer oppe i vandløbene, hvor man ofte ser de unge skrubber.
Skrubben er mere tolerant over for høje temperaturer og svingninger i saltholdighed end den nærtbeslægtede rødspætte. Det gør skrubben i stand til at udnytte andre opvækstområder, så den undgår at skulle konkurrere så meget med rødspætten om føden.
Levesteder og adfærd
Skrubben foretrækker sand- og mudderbund uden vegetation. Her kan skrubben ligge nedgravet det meste af dagen (Figur 1).
Om natten træffes skrubben oppe i vandsøjlen. Denne adfærd ses også hos andre fladfisk og kan skyldes jagt på føde eller udnyttelse af vandstrømme til transport.
Voksne skrubber foretager regelmæssige årstidsbestemte vandringer mellem æde- og gydepladser. Foråret og sommeren bruges til fødesøgning nær kysten (Figur 2). Vinteren er fasteperiode, hvor skrubben trækker ud på dybere vand for at overvintre og gyde (Figur 3).
Figur 1: Nedgravede skrubber (P. flesus) på bar sandbund. Fotos: Mikael van Deurs.
Føde
Skrubben er mest aktiv ved solopgang og solnedgang og i forbindelse med højvande, som er de tidspunkter, hvor den især leder efter føde.
Føden består overvejende af børsteorme, krebsdyr og muslinger. I brakvand og ferskvand kan skrubben også tage insektlarver og insekter.
Figur 2: En skrubbe observeres på lavt vand nær kysten en sommerdag. Foto. Mikael van Deurs.
Livscyklus
Hannen kønsmodnes som 2-3-årig og er da 20-25 centimeter lang. Hunnen bliver kønsmoden som 3-4-årig og har da en længde på 25-30 centimeter. Der er dog også observeret kønsmodne hanner, som ikke er mere end 1-2 år gamle. Denne dramatiske forskydning af tidspunktet for kønsmodningen er også set hos rødspætter i danske farvande.
Normalt gyder skrubben om vinteren og i det tidlige forår.
Gydningen foregår frit i vandmasserne (også kendt som pelagisk gydning) på 20-100 meters dybde et stykke fra kysten (Figur 3).
Efter gydningen transporteres skrubbens æg og larver med havstrømme ind til opvækstområderne ved kysten. Forvandlingen til det bundlevende stadie sker ofte inden ankomsten til opvækstområderne først på sommeren.
De første to somre tilbringer de unge skrubber på helt lavt vand, mens de søger ud på dybere vand om vinteren. Væksten er meget varierende og afhænger bl.a. af lokalitet og temperatur. I et godt opvækstområde har skrubberne en længde på 8-10 centimeter den første vinter.
Som 2-årig forlader skrubben de helt lavvandede brakvandslokaliteter, og kun nogle vender tilbage til helt lavt vand efter den første gydning. De voksne skrubber kommer dog stadig regelmæssigt ind på lavt vand, når de søger efter føde.
Figur 3: Skrubbens livsstrategier. Figuren viser forskellige faser (1-6) fra pelagisk gydning på gydepladserne og æg og larver, der driver med strømmen, til skrubbeynglens sæsonvandring i kystzonen, indtil de større individer trækker ud på dybere vand for at indgå i gydevandringen. Skrubbetegning af Elisenda Casabona og diagram af Mette K. Schiønning.
I den inderste Østersø findes den baltiske skrubbe, der er tilpasset den lave saltholdighed, og som gyder direkte på bunden ved kysten (også kendt som demersal gydning) på 2-22 meters dybde. Hvis æggene blev gydt på dybt vand i den inderste Østersø, ville de synke til bunds og gå til grunde pga. iltmangel.
Førhen mente man, at det var to forskellige gydestrategier hos den europæiske skrubbe, og at den havde tilpasset sig de specielle forhold i Østersøen, men nyere studier viser, at den baltiske skrubbe hører til sin egen art – nemlig Platichthys solemdali.
Selvom skrubben generelt gyder et par måneder senere end rødspætten, overlapper de to arters gydeperioder i nogle måneder, og i denne periode kan de to arter få levedygtigt afkom med hinanden. Afkommet kan yngle, men det lykkes af en eller anden grund ikke særligt godt i naturen. I visse tilfælde kan hybriderne (også kaldet leps) udgøre op mod 10 procent af skrubbene på en lokalitet, mens afkom fra hybriderne sjældent forekommer.
Fjender
De unge skrubber bliver især spist af isinger, torsk, krabber og skarver, men hesterejer kan også tage mange af de helt små fisk. De større individer bliver typisk spist af mennesker, sæler og andre større rovdyr, såsom store torsk. Skarven kan også æde voksne skrubber op til 20-25 cm, hvorefter de bliver for brede at sluge for skarven.
Status
Ifølge IUCN’s rødliste er skrubben livskraftig (LC) og ikke i fare for at uddø.
Fiskeri
Skrubben er en relativ vigtig kommerciel art i Danmark og Europa. Derudover er det også en vigtig fangstfisk for både lyst- og fritidsfiskere, der især omkring juli/august til oktober/november fanger den med krog og garn (se Fangstjournalen og nøglefiskerrapporten).
Fra 2013-2022 blev der landet 210.500 tons skrubber i Europa, med et årligt gennemsnit på lidt over 21.000 tons. I den periode stod Danmark årligt for ca. 8 % af landingerne svarende til omkring 1.650 tons (Figur 4).
Der er ikke fiskekvote på skrubben, så der er ingen begrænsning på, hvor mange fisk der må fiskes, hverken ved målrettet fiskeri eller som bifangst (ICES, 2024).
Figur 4: Landingsstatistik over den totale fangst af den europæiske skrubbe i Europa fra 2013 til 2022. Tallene viser, at Danmark generelt har været den anden mest skrubbefiskende nation. Kilde: FAO Fiskeristatistik.
Opdræt og udsætning
Den europæiske skrubbe har globalt set ikke stor betydning som opdrætsfisk i akvakultur og er på nuværende tidspunkt kun blevet opdrættet i Danmark og i Sortehavet ved Tyrkiet.
Siden 1993 har Fiskeplejen opdrættet skrubbeyngel med henblik på at ophjælpe lokale skrubbebestande. Dette har resulteret i mere end 1,6 millioner skrubber til udsætning, som hovedsageligt har fundet sted i Limfjorden (se oversigt over udsætninger af skrubber i Limfjorden).
Af Mette K. Schiønning og Jakob Hemmer Hansen, Institut for Akvatiske Ressourcer
Læs mere
Kilder
Carl, H., Nicolaisen, H. & Møller, P.R. 2019. Skrubbe. I: Carl, H. & Møller, P.R. (red.). Atlas over danske saltvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum. Online-udgivelse, december 2019.
Fangstjournalen (2025).
ICES (2024). Flounder (Platichthys flesus) in subdivisions 22 and 23 (Belt Seas and the Sound). ICES Advice: Recurrent Advice. Report. https://doi.org/10.17895/ices.advice.25019240.v1
Pedersen, E. M., Schiønning, M. K., Kokkalis, A., van Deurs, M., Pedersen, M. I., Brown, E. J., Olsen, J., & Støttrup, J. G. (2023). Registrering af fangster med standardredskaber i de danske kystområder: Nøglefiskerrapport for 2020-2022. DTU Aqua. DTU Aqua-rapport No. 428-2023.
Schiønning, M.K. & Svendsen, J.C. (2022). Skrubbens livsstrategier.