Rødspætte (Pleuronectes platessa).
Udseende
Rødspætten (Pleuronectes platessa) er en højrevendt fladfisk, dvs. at det er den højre side, hvor øjnene også sidder, der vender opad. Det er i modsætning til f.eks. pighvarre, som er venstrevendt, mens skrubben kan være både højrevendt og venstrevendt.
Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden (undersiden) er hvid. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder.
Den spæde rødspætteyngel, under ca. 5 cm, kan være vanskelig at skelne fra skrubbeyngel. Den kan kendes på antallet af finnestråler i halefinnen, hvor rødspætten har 19-22 finnestråler, mens skrubben kun har 18. Når yngelen bliver større, får skrubben en ru overflade, hvilket gør det lettere at kende den fra rødspætten, som er glat på overfladen.
Rødspætten kan blive op til 90-100 cm lang med en vægt på ca. 7 kg. Den bliver dog sjældent længere end 50 cm.
Udbredelse og levested
Rødspætten er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet til Nordafrika samt i den nordvestlige del af Middelhavet. Desuden findes den ved Grønlands sydspids og ved Island. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen samt i Skagerrak, Kattegat og Østersøen til omkring Gotland.
Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. Den yngste årgang findes på det helt lave vand, mens ældre individer opholder sig på dybere vand. De fleste voksne rødspætter findes på 10-40 meters vand. Rødspætten er mere afhængig af saltvand end skrubben, som gerne går i brakvand og endda op i ferskvand.
Livscyklus
Hunnen bliver kønsmoden i 3-6 års alderen, og hannen i 2-4 års alderen. Gydningen foregår på 20-40 meters dybde fra november til april afhængig af lokalitet. Afhængig af størrelsen gyder hunnen op til 500.000 æg i de frie vandmasser (pelagisk). I Nordsøen gyder rødspætten i januar-april i den sydlige og centrale del samt øst for England og Skotland. I Kattegat finder gydningen sted fra sidst i februar til først i marts i den sydlige del samt ved den svenske kyst.
Efter gydningen driver æggene og larverne med strømmen mod opvækstområderne langs kysten, og efter 1-2 måneder begynder rødspættelarverne at ændre facon. Det ene øje vandrer op på hovedets overkant, og fisken begynder at svømme med venstre side nedad. Rødspætterne bliver nu til "flad-fisk", som er tilpasset til at leve og skjule sig på den bløde bund. Vadehavet er det vigtigste opvækstområde for rødspætteyngel fra Nordsøen. Vigtige opvækstområder i Kattegat er sandstrandene ved den nordøstjyske kyst og den svenske vestkyst.
Rødspætter og skrubber kan danne krydsninger, som kaldes "leps".
Føde
Inden rødspætteyngelen har bundslået sig, lever den af dyreplankton. Efter bundslåning lever den af børsteorme, små krebsdyr og lidt senere også af tyndskallede muslinger. Store individer kan også æde småfisk. Rødspætten er mest aktiv og fødesøgende om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet.
Fjender
Gopler kan være vigtige prædatorer (rovdyr) på rødspættens æg og larver, der lever frit i vandmasserne. Efter bundslåning af yngelen er krebsdyr som hestereje og strandkrabbe mulige prædatorer på fisken. Når yngelen bliver større end ca. 5 cm, er det andre fisk, f.eks. torsk, samt fugle, som har størst betydning som rovdyr på rødspætten. Rødspætten er efter bundslåning tilpasset livet på den bløde bund. Den er flad og kan grave sig ned i sandet for at skjule sig for sine fjender.
Fiskeri på arten
Rødspætten er meget velsmagende med hvidt, fast kød og er en vigtig art i erhvervsfiskeriet. Den fanges i mindre grad i fritidsfiskeriet, som finder sted kystnært i de indre danske farvande og i fjorde. Fritidsfiskere fangere oftere skrubber end rødspætter. Biomassen af rødspætter i Kattegat-Skagerrak er i dag kun 40 % af, hvad den var i løbet af 1960’erne. Samtidig er rødspætternes gennemsnitlige størrelse blevet 10 % mindre, end den var i 60’erne.
Flytning, opdræt og udsætning af rødspætter
Fra 1892 til 1958, i 1986 og fra 1988 til 1990 blev der flyttet (omplantet) rødspætter fra Nordsøen til Limfjorden - i den første periode også til andre områder i de indre danske farvande. Filosofien bag omplantningerne var at udnytte en uudnyttet føderessource i Limfjorden og de indre danske farvande. Omplantningerne stoppede, da man mente, at rentabiliteten var for dårlig.
Dansk Fiskeriforening og Enstedværket i Åbenrå dannede i 1992 selskabet "Dansk Udsætningsfisk A.m.b.a." og påbegyndte en produktion af rødspætter af lokal stamme til udsætning i Bælt-havet og den vestlige Østersø med et ønske om at genskabe rødspættebestanden i området. På grund af varierende opdrætsresultater og mangel på bevillinger ophørte produktionen dog igen i 1996. I dag opdrættes og udsættes der ikke rødspætter i Danmark.