Der findes tre genetisk meget forskellige hovedgrupper af laksebestande: amerikansk atlantisk laks, europæisk atlantisk laks og Østersølaks. Disse tre hovedgrupper har været stort set helt reproduktivt isolerede fra hinanden i flere tusinde år. De danske laksebestande i Vestjylland og i Gudenåen i Østjylland tilhører/tilhørte alle gruppen af europæisk atlantisk laks.
Oprindelige laksebestande i vestjyske vandløb
Laksen var tidligere udbredt i en række vestjyske åer samt i Gudenåen i Østjylland. Bestanden i Gudenåen uddøde imidlertid i 1920'erne, da Tangeværket blev bygget.
Indtil 2001 troede man, at der kun fandtes én overlevende laksebestand i Danmark, nemlig i Skjern Å. Analyser af DNA fra gamle skælprøver fra de oprindelige bestande (fra 1910'erne) og analyser af de nuværende laks i vandløbene har imidlertid vist, at der findes rester af oprindelige laksebestande i Varde og Ribe Å, og måske også i Storåen.
Inden man fik denne viden, havde man desværre iværksat den såkaldte "laksehandlingsplan", hvor man ville genetablere laksebestande i vandløbene på basis af udsatte laks fra svenske, skotske og irske vandløb. Disse udsætninger er nu stoppet, og der tillades kun udsætninger af vestjyske laks i de vestjyske vandløb.
Udsætning af lokale laks
I Varde og Ribe Å og i Storåen har man iværksat egen avl baseret på de tilbageværende oprindelige laks. For at undgå at få blandet de udsatte fremmede laks ind i avlen bliver alle opfangede moderfisk analyseret vha. genetiske markører, hvor det med 98 %'s sikkerhed kan afgøres, om en laks er fremmed eller vestjysk.
Genetiske undersøgelser
På kortet kan du se, hvilke laksebestande DTU Aqua har undersøgt, og i tabellen kan du se, hvad de genetiske undersøgelser af bestandene har vist.
Figur 1. Oversigt over de danske laksebestande, som DTU Aqua har undersøgt ved hjælp af DNA-teknikker. Klik på fiskene, og se den genetiske status for laksebestandene i tabellen.
Tabel 1. Oversigt over resultaterne af DTU Aquas undersøgelser af de danske laksebestande.
| Vandløb/bestand |
Genetisk status |
| Gudenå |
Den oprindelige bestand blev udryddet, da Tangeværket blev bygget. Analyser af DNA fra gamle skæl viser, at den oprindelige Gudenålaks var nærmest beslægtet med laks fra de danske vestjyske bestande. |
| Storå |
Den oprindelige Storå-bestand var nært beslægtet med Skjern Å-bestanden. Det er meget svært at afgøre, om der stadig findes rester af den oprindelige bestand. Genetiske analyser viser, at der stadig findes vestjyske laks i vandløbet, som kan være strejfere fra Skjern Å, Skjern Å -laks udsat i vandløbet eller rester af en oprindelig bestand. |
| Skjern Å |
Skjern Å's laksebestand er oprindelig. Det fremgår klart af sammenligninger mellem den nuværende bestands genetiske sammensætning og analyse af DNA fra gamle skælprøver (1910'erne, 1930'erne og 1950'erne). Bestanden er i fremgang. |
| Varde Å |
Analyser af den oprindelige Varde Å -bestand (DNA fra skælprøver fra 1910'erne) sammenholdt med de nuværende laks' genetiske sammensætning viser, at der findes rester af den oprindelige bestand. Bestanden er imidlertid lille og stærkt truet. En af de største trusler består i, at der er udsat fremmede laks i stort tal i vandløbet, hvilket kan forårsage, at den oprindelige genpulje fortyndes helt væk. |
| Sneum Å |
I Sneum Å er der ikke noget som tyder på, at der findes rester af oprindelige laks. Alle undersøgte laks fra vandløbet stammer fra udsatte fremmede laks. |
| Ribe Å |
Analyser af den oprindelige bestand fra Sneum Å (DNA fra skælprøver fra 1910'erne), et nabovandløb til Ribe Å, sammenholdt med den genetiske sammensætning hos de nuværende Ribe Å -laks viser, at der findes rester af en oprindelig bestand. Bestanden er lille og stærkt truet. En af de største trusler består i, at der er udsat store antal fremmede laks i vandløbet, hvilket kan forårsage, at den oprindelige genpulje fortyndes helt væk. |
| Vidå |
I Vidå er der ikke noget som tyder på, at der findes rester af oprindelige laks. Alle undersøgte laks fra vandløbet stammer fra udsatte fremmede laks. |
Publikationer
Genetik og gamle lakseskæl
Aktuel Naturvidenskab, 1999, nr. 2, side 7-10
Revision af laksehandlingsplanen, hvor står vi?, hvad gør vi? (pdf - 0,1 mb)
Sportsfiskeren, 1999, nr. 3, side 34-35
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande (pdf - 0,1 mb)
Miljø & Vandpleje, 2000, nr. 25, side 9-13
Red laksen i Varde å (pdf - 0,1 mb)
Ferskvandsfiskeribladet, 2000, nr. 12, side 267-270
Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.