Havørreden opholder sig i løbet af sin livscyklus både i ferskvand og i saltvand. Klækningen sker i ferskvand, men 1-3 år senere forlader havørredynglen vandløbet og vandrer nedstrøms og ud i saltvand for at udnytte de større fødemængder i havet.
For at klare livet i saltvand sker der en lang række ændringer med den unge ferskvandsørred, som udvikler sig til en saltvandstolerant smolt.
Øverst en ung ferskvandsørred. Nederst en ørred på det saltvandstolerante smoltstadium.
Millioner af smolt udsættes
Den naturlige produktion af ørredsmolt i de danske vandløb er i dag langt under den oprindelige produktion på ca. 2,6 millioner smolt. Årsagen er primært menneskeskabte forringelser af ørredens levesteder. For at imødekomme ønsket om flere havørreder ved de danske kyster og i åerne bliver der hvert år udsat mange ørredsmolt: I foråret 2008 var antallet omkring 1,2 millioner ørredsmolt.
Nedenfor kan du læse om, hvordan man får det største udbytte ved udsætning af smolt i bække og åer. Især tidspunktet for udsætninger er afgørende for overlevelsen.
Anbefalinger for udsætning af smolt
- Det er bedst at udsætte smolt i åmundinger på det tidspunkt, hvor flest muligt af fiskene har højest mulig 'vandringstrang'. Udsætningerne skal optimalt set foregå i slutningen af marts og helst ikke senere end starten af april.
- Udsætninger af ørredsmolt bør foretages, før fisken mister saltvandstolerancen, det vil sige ikke senere end midten af april. Tolerancen over for saltvand stiger i løbet af foråret. Hvornår og hvor længe saltvandstolerancen er maksimal, varierer, men i alle de ørredstammer, som har været undersøgt mistede smolten saltvandstolerancen i løbet af april måned.
- Havørredsmoltens blankhed er ikke en pålidelig indikator for, om fisken kan leve i saltvand.
- Vandindholdet i musklerne er en let og brugbar metode til at undersøge saltvandstolerancen hos ørreder. Et lavt vandindhold i musklerne efter saltvandstest betyder, at fisken ikke er klar til udsætning i saltvand. Disse målinger kan foretages på dambrug.
Læs mere
Af Steffen Madsen og Christian Nielsen, Syddansk Universitetscenter.