Flodlampret (Lampetra fluviatilis)
Lampretter også kaldet niøjne er slet ikke fisk, men tilhører gruppen af rundmunde, som er karakteriseret ved, at de har et bruskskelet. Munden er reduceret til en sugeskive med horntænder, som kan raspe sig gennem huden på andre fisk.
Udbredelse
I danske vandløb lever der tre arter lampretter nemlig bæklampret (12-17 centimeter), flodlampret (25-40 centimeter) og havlampret (50-90 centimeter). Bæklampret har næsten sammenhængende rygfinner, mens rygfinnens to dele er mere adskilte hos flodlampret. Ingen af lampretterne har sidefinner, såsom bryst- og bugfinner.
Formering
I Danmark sker gydningen formentlig fra april til juni. Lampretten nedgraver sine æg i grus- eller stenbund. Det er derfor vigtigt, at der i vandløbene ikke er spærringer, som forhindrer lampretterne i at nå frem til egnede gydepladser. Lampretter gyder ofte mange individer på et sted. Bæklampretter gyder relativt mange æg. Dette kan ses som en tilpasning til de høje dødeligheder, der kan forekomme på æg- og larvestadiet, hvor de er sårbare. En bæklampret hun gyder cirka 1.500 æg. Efter gydningen dør lampretterne.
Æggene klækker efter cirka 15-30 dage. Kort tid efter klækningen forlader larverne gydebanken og driver nedstrøms for at finde et egnet opvækststed. Hoveddriften af larver sker i april–august. Lampretlarver drifter passivt med strømmen. Der er ikke klarhed over, hvor langt de drifter. Muligvis sker driften i flere omgange, før de finder et endeligt opvækststed i vandløbet.
Føde
Larven er på det tidspunkt ganske få millimeter lang og mindre end 1 millimeter i diameter og ernærer sig af alger og dødt organisk materiale. De større flod- og havlampretter lever også af ådsler, og kan i nogle tilfælde snylte på levende fisk.
Se video af havlampretter som gyder
Habitatsdirektiv
Lampretter er omfattet af EU's Habitatdirektiv. I områder med lampretter er de en del af udpegningsgrundlaget. Her skal myndighederne derfor være opmærksom på gunstige levebetingelser.
Læs mere om lampretter og lovgivning omkring afgitring ved vandindtag fra vandløb
Læs mere om bæklampret, flodlampret og havlampret (2021)
Læs om havlampretten (pdf - 2,7 mb. - Artikel fra Flora og Fauna 115(2-3): 45-60. 2009)
Af Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.