Små hanner hos både laks og ørreder er meget virile og befrugter derfor en stor del af de æg, der er gydt af de langt større hunfisk.
Når Fiskeplejen finansierer udsætning af fisk, er det med det mål, at bestandene med tiden skal blive selvreproducerende. Derfor skal de udsatte fisk være af god kvalitet. Når man opdrætter fisk til udsætning, kan man optimere kvaliteten på flere områder, bl.a. ved at sørge for genetisk variation.
Genetisk variation
Grundlæggende skal de udsatte fisk have en stor genetisk variation. Det er derfor vigtigt, at man ikke udvælger fisk med bestemte egenskaber og lader dem ensidigt dominere de kommende generationer af udsætningsfisk. Man skal derfor lade både store og små individer indgå i avlen, ligesom det naturligt vil forekomme ude i naturen.
Det betyder i praksis, at man også skal lade små havørreder og laks indgå på lige vilkår med de større fisk. Undersøgelser har vist, at hos laks er sædproduktionen og kvaliteten højere for såkaldte dværghanner end for deres havvandrende artsfæller. Der er populært sagt 'mere skud' i kanonen hos små laksehanner. Mere specifikt viste undersøgelsen, at dværghanners sæd indeholder flere, mere aktive og energirige sædceller per milliliter end havvandrende hanners sæd.
Samtidig havde dværghannerne mere sæd i mængde og kvalitet i forhold til deres størrelse. Det vil sige, at de havde investeret mere af deres energi i sædproduktion sammenlignet med store hanner.
Et befrugtningsforsøg viste samtidig, at i konkurrence med sæd fra havvandrende hanner befrugtede dværghannernes sæd flere æg, når den samme mængde sædceller fra de to typer hanner blev tilført æggene.
På trods af deres begrænsede evne til fysisk at kæmpe med de store hanner, så har dværghanner altså et par tricks i hatten, som gør, at de får større gydesucces, end man skulle forvente ud fra deres størrelse.
Det stemmer overens med observationer fra naturen, som viser, at i mange gydebanker - hos både laks og ørred - er der ofte flere fædre til én huns afkom. Dværghanner spiller således en vigtig rolle for laks og ørreders gydesucces. Ud over at sikre, at flere æg befrugtes, medvirker dværghannerne til at sikre, at en større mængde genetisk variation bliver givet videre til den næste generation.
Af den grund er det vigtigt også at bruge sæden fra dværghanner, når man opdrætter laks og ørred til udsætning, og dermed ikke kun sæden fra de største hanner. Dette gælder specielt i tilfælde, hvor det er vanskeligt at opnå de 25 forældrefisk af hvert køn, som det anbefales, at anvende til egen avl. Dette kunne for eksempel være i forbindelse med redningen af de vestjyske laksebestande, hvor antallet af forældrefisk er meget begrænset. Ved at inkludere dværghannernes sæd sikrer man en større genetisk spredning i afkommet og dermed bedre og mere levedygtige fisk. Men pas på - sæden fra de små hanner er stærke sager.
Af Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.