Opstemninger ved dambrug hindrer fiskenes fri vandring i åerne.
Begrebet spærringer omfatter forhold, der gør at det er svært eller umuligt for fisk at opretholde naturlige bestande. I naturlige, upåvirkede vandløb kan der forekomme spærringer som vandfald og dæmninger dannet af væltede træer eller bygget af bæver.
Det er veldokumenteret, at man kun kan opnå optimale faunapassager ved at fjerne opstemningerne. Derfor bør denne løsning altid have første prioritet, når man vil genskabe fri passage for fisk og smådyr. Hvis det ikke er muligt at fjerne opstemningen, anbefales den erstattet af et naturlignende stryg i vandløbet med laveste mulige stemmehøjde for at skabe faunapassage og minimere opstemningens effekt.
Det er veldokumenteret, at både fisk og fauna forsinkes af enhver opstemning i vandløbet.
Spærringer igennem 150 år
I Danmark er der en lang tradition for at konstruere spærringer i vandløbene, og allerede i middelalderen blev mange åer spærret af munkenes mølleopstemninger. Senere, i starten af industrialiseringen blev der også bygget en del større opstemninger som f.eks. i Gudenåen, der siden 1841 ikke har været passabel for vandrefisk opstrøms Silkeborg. I starten af 1900-tallet opførtes flere vandkraftværker rundt om i landet.
De største og mest kendte er nok Gudenåcentralen/Tangeværket (Gudenåen), Holstebro vandkraftværk (Storåen), Karlsgårdeværket (Varde Å), Harteværket (Kolding Å) og Vestbirk vandkraftværk (Gudenåen). Men der findes også en række mindre opstemninger, der blev bygget for at udnytte vandkraften.
Efter opførelsen af Tangeværket i Gudenåen opstrøms Bjerringbro faldt udbyttet af havørredfiskeriet med cirka 45%. Forudsættes det, at fiskeriudbyttet er ligefremt proportionalt med bestandens størrelse, blev havørredbestanden altså reduceret med cirka 45%. Havørreden har derfor været, og er stadig, henvist til at finde gydeområder i Gudenåens hovedløb og tilløb nedstrøms Tange.
Dambrug hindrer fiskenes vandringer
I dag er de mest almindeligt forekommende spærringer i vandløbene opstemninger i forbindelse med dambrug. Der er cirka 260 landbaserede dambrug i Danmark, alle placeret i Jylland.
Ved anlæggelsen af dambrug har man typisk lavet en opstemning (betondæmning), opstrøms for dambruget. Ideen med at opstemme vandet er at hæve vandspejlet ½-2½ meter for derved at kunne lede en del af vandet ind gennem dammene. Det kan være en lille del af vandføringen, der bruges, men ofte er det en meget stor del af åens vand, der løber gennem dambrugene (se foto øverst på siden).
Ved gamle vandmøller er der ofte lavet opstemninger for at skabe et fald, der kunne gøre det muligt at lede vandet over et møllehjul. Ved sådanne opstemninger er der mange steder etableret en modstrømstrappe i et forsøg på at give vandrefisk mulighed for at passere forbi spærringen (se foto nedenfor).
Modstrømstrapper fungerer dårligt.
Spærringerne bliver ofte klassificeret som enten impassable eller delvist passable. Ved mange spærringer er der anlagt fiskepassager enten i form af fisketrapper eller omløbsstryg.
Klik på kortet og få overblik over de spærringer i vandløb som er planlagt til forbedring i "Vandområdeplaner for perioden 2021-2027".
Betonstyrt hindrer fiskenes vandring og stjæler værdifulde fald
De såkaldte betonstyrt udgør ofte en effektiv spærring for fisk, der ikke er gode til at svømme i stærk strøm. Betonstyrt er ofte anlagt for at tage kraften ud af vandet, så vandløbene ikke længere kunne sno sig.
Selv en meget beskeden spærring, hvor et vandløb er lagt i rør under en vej, (se foto nedenfor) kan begrænse udbredelsen af forskellige fisk og smådyr.
Rørunderføringer kan hindre fri passage for både fisk og smådyr (tv.). Ved at lægge sten i rørene og udligne niveauforskelle ved rørets udmunding kan man forbedre passagen betydeligt (th.).
Konsekvenser for bestandene af fisk
Der er også mange eksempler på spærringer, der relativt let passeres af f.eks. mellemstore ørreder, men hvor de små og store fisk har store problemer. I den forbindelse har det vist sig, at vandtemperatur og vandføring også har betydning for, hvorvidt fiskene kan passere.
Generelt har selv små spærringer meget stor negativ betydning for et vandløbs fiskebestande. Det er klart, at arter som ål og laks, der skal kunne vandre fra havet og op i åen og tilbage igen for fuldføre deres livscyklus, er meget sårbare for spærringer. Men det er også vigtigt for mange andre af åens fisk at kunne vandre frit op og ned ad vandløbet for at opnå de bedste levevilkår.
Derfor er der ingen tvivl om, at enhver betydelig spærring er med til at forringe en å's fiskebestand. Da mange af vore åer har opstemninger som "perler på en snor", er det Klart, at denne faktor er af afgørende betydning for landets samlede bestande af især vandrefisk.
Spærringer påvirker fiskebestandene negativt
Der er lavet mange undersøgelser, som dokumenterer spærringernes negative påvirkning på vandløbene og det dyreliv som lever i vandløbene. Nogle af de negative effekter er at både ungfisk som skulle trække nedstrøms og ud i havet og gydefisk som skulle trække opstrøms søerne ikke er i stand til at nå frem til gyde- eller opvækstområder på det rette tidspunkt eller i værste fald bliver spist af søernes rovfisk eller tilhørende bestand af fiskeædende fugle.
Negativ effekt ved opstemninger:
Ligesom opstemninger kan hindre fiskenes frie vandring så kan indskudte søer i vandsystemerne have samme negative effekt.
Negativ effekt for ørred og laks i forbindelse med indskudte søer i vandløb:
Fiskenes krav til passageløsninger og afgitring i vandløb med dambrug og vandkraftværker
Fisketegnsmidlerne bliver blandt andet anvendt til projekter, som skal skabe bedre passage for fisk ved opstemninger. Tilskud til projekter, som har det formål at sanere spærringer i vandløb, kan årligt søges af kommunerne. Tilskudsordningen er beskrevet her.
Af Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.