Karpen er en meget eftertragtet sportsfisk uden lovbestemt fredningstid eller mindstemål. Men stort set alle fisk genudsættes efter fangsten.
Karpen er i visse lystfiskerkredse en meget populær og eftertragtet sportsfisk. Interessen for at fiske efter karper er øget kraftigt gennem de sidste 20-30 år.
Fiskeriet efter karper er i overvejende grad rekord- eller specimenfiskeri, der drives af en voksende og meget entusiastisk gruppe lystfiskere. Fiskeriet udføres næsten udelukkende som medefiskeri med enten flod eller lette bundtackler, ofte med såkaldte boilies som agn.
Du kan læse mere om fiskemetoder eller fangststatistik ved at klikke på links til venstre.
Fiskeriregler
Der findes ingen lovbestemt fredningstid eller mindstemål for karper. Det skyldes helt grundlæggende, at karpen ikke er en af vores naturligt forekommende arter af ferskvandsfisk. Alle bestande skyldes udsætning. Dermed er der ingen naturlige eller oprindelige bestande at beskytte.
Frivillig fredning
Blandt de allerfleste inkarnerede karpefiskere er det en uskreven regel, at fangsten genudsættes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis jeg gerne vil udsætte karper i min private sø, skal jeg vel ikke have en tilladelse til udsætning? Se svaret her.
Hvor kan jeg købe karper til udsætning ? Se svaret her.
Er karpernes indvirkning på miljøet i en sø ikke stærkt overdrevet? Se svaret her.
Er forfodring efter karper et problem for søernes miljøtilstand? Se svaret her.
Af Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer