Genskabelse af gydebanker og sikring af passage gennem vandløb og vådområder kan øge den danske ørredbestand markant.
Alle ørreder gyder i vandløb, også de havørreder, der lever langs vore kyster. Men ørredbestandene er små i en del vandløb pga. menneskelig påvirkning. I en ny rapport har DTU Aqua beregnet, at lystfiskerne vil kunne tage mindst dobbelt så mange vilde havørreder med hjem fra fisketuren ved de danske åer og kyster, hvis miljøtilstanden og de vilde ørredbestande forbedres i 2.197 km ørredvandløb landet over. Disse vandløb var med i de forslag til Vandområdeplaner, som Naturstyrelsen fremlagde i 2015 med forslag til en miljøforbedrende indsats.
En miljøforbedrende indsats forventes at kunne tidoble ørredbestanden i de forbedrede vandløb samt antallet af unge havørreder på træk mod havet, de såkaldte smolt. Når smoltene senere er vokset op i havet og blevet til store havørreder, forventes cirka en tredjedel at blive fanget af en lystfisker og hjemtaget til middagsbordet, viser beregninger i rapporten ”Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder”.
Miljøindsats giver større havørredbestande
Hvis miljøtilstanden forbedres i de 2.197 km gydevandløb for ørreder, forventes de fremover at kunne producere et årligt fiskeriudbytte af hjembragte havørreder i det rekreative fiskeri på op til cirka:
- 169 havørreder pr. km vandløb under to meters bredde, dvs. en havørred pr. 6 m vandløb.
- 265 havørreder pr. km i de større vandløb, dvs. en havørred pr. 4 m vandløb.
En miljøindsats forventes derved at øge antallet af hjembragte lystfiskerfangede havørreder i Danmark fra cirka 241.000 til cirka 529.000 havørreder, dvs. mindst en fordobling af det nuværende antal.
Hertil kommer et øget antal havørreder, der overlever til gydning i vandløbene, så de næste årgange er sikret.
Dermed vil vandindsatsen, ud over den generelle positive effekt på plante- og dyrelivet i vandløbene, bidrage væsentligt til udviklingen af det rekreative fiskeri, herunder fisketurisme.
En tilsvarende positiv effekt kan forventes for andre arter af bl.a. fisk og lampretter, der ligesom ørreden er tilknyttet strygene i små og store vandløb, f.eks. laks, ål, stalling, helt, snæbel, havlampret, flodlampret, bæklampret og ferskvandsulk.
Eksempler på forbedrede fiskebestande efter vandløbsrestaurering
Rapporten giver desuden eksempler på restaureringsprojekter, der har forbedret bestandene af blandt andet ørred og laks væsentligt, og på vådområdeprojekter, der kan forbedre eller forringe fiskebestandene meget - afhængigt af den valgte løsning.
Ørreden findes naturligt i vandløb overalt i landet, hvor der er gydemuligheder, og den kræver et relativt upåvirket vandløbsmiljø. Derfor er arten i Danmark udpeget som miljøindikator i ørredens gydevandløb i forhold til EU’s Vandrammedirektiv. Den økologiske tilstand af et gydevandløb for ørred kan blandt andet kontrolleres ved anvendelse af et særligt ørredindeks, som er baseret på antallet af naturligt produceret ørredyngel fra gydning.
DTU Aquas data fra 3.081 fiskeundersøgelser i ørredvandløb indgår i de nye Vandområdeplaner 2015-2021, som Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde den 27. juni 2016.
29 % af de strækninger, DTU Aqua har undersøgt, levede op til kravene om god økologisk tilstand i forhold til ørredindekset. I disse vandløb var der som gennemsnit 2½ gange så meget ørredyngel, som der kræves for at opnå god økologisk tilstand. Men i 71 % af de undersøgte vandløb var der i gennemsnit kun en femtedel af det antal ørredyngel, der bør være i et gydevandløb for ørred med god økologisk tilstand.
For eksempel er havørreden afhængig af at kunne passere frit mellem gydeområderne i vandløb og opvækstområderne i havet. Rapporten beskriver, hvad der skal til for at undgå store tab af ørreder under vandringen ud i havet, fx ved at fjerne opstemninger og ved at anlægge vådområder, så smoltene ikke skal svømme gennem søer direkte i vandløb.
Afslutningsvis indeholder rapporten anbefalinger til, hvordan myndighederne kan prioritere en vandløbsindsats, der skal forbedre fiskebestanden, i forhold til andre interesseområder som f.eks. kulturhistoriske hensyn.
Læs mere
Download rapport
Fiskeribiologisk vurdering af effekterne på ørredbestandene og havørredfiskeriet ved en forventet vandløbsindsats og etablering af vådområder
Se DTU Aquas digitale Ørredkort, hvor du kan finde ud af, om der er ørreder i dit lokale vandløb.
Af Jan Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.