Alle ørreder, både havørred, søørred og bækørred, gyder i vandløb, og de største naturlige bestande af ørredyngel findes i bække, der er under to meter brede. Dem har vi mange af i Danmark – cirka to tredjedele af vores vandløb er under to meter brede.
Der er ofte flere ørreder for hver kvadratmeter i de små bække. Det fremgår af figuren herunder, som er baseret på DTU Aquas undersøgelser af ørredyngel i vandløb om efteråret i perioden 2008-2014. De mange ørreder skyldes, at ynglen kræver lavt vand og derfor kan klare sig overalt i de små bække, hvor ørreden kan gyde, og der er rent, friskstrømmende vand med gode skjul for ynglen.
En rapport fra Fødevareministeriet i 2010 viste, at lystfiskere primært fisker efter havørreder, og at det rekreative fiskeri skaber en omsætning på knap 3 milliarder kr. årligt i Danmark. Naturlige ørredbestande i de små bække er dermed et vigtigt grundlag for det fiskeri efter havørreder langs vores kyster og i åer, der er kendt verden over og som skaber en stor omsætning i samfundet.
Forslag til miljømål for ørred
DTU Aqua har sammen med DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi – udarbejdet et forslag til Naturstyrelsen om, at der i små ørredbække op til 2 m bør være mindst 0,8 stk. yngel pr. kvadratmeter om efteråret, hvis bækkene skal være i en ”god økologisk tilstand” i forhold til kravene i EU’s Vandrammedirektiv.
Forslaget var med i de vandplaner for 2016-2021, der var i offentlig høring i foråret 2015, men endnu ikke er vedtaget.
Ud over ørreder er der ofte et varieret plante- og dyreliv i de små bække. De har dermed en høj værdi for naturen, det rekreative fiskeri og samfundet.
Læs nyheden Skolebørn undersøgte ørredens børnehave.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.