Brakvandsaborrer er en populær fisk for mange lystfiskere. Hvis bestandene skal blive større, kan der være brug for at forbedre deres gydeområder. Det er baggrunden for en undersøgelse, som DTU Aqua foretager i øjeblikket.
Der er kommet stor fokus på brakvandsaborrerne omkring kysterne ved Sydsjælland og Lolland-Falster gennem de senere år. Det er især mulighederne for at drive et både attraktivt og spændende rekreativt fiskeri efter den populære rovfisk, der er i centrum. For at der i fremtiden kan være masser af fisk at fange, både for hjemlige lystfiskere og turister, er der brug for viden om, hvordan man kan forbedre forholdene for brakvandsaborrerne.
Brakvandsaborre kan komme fra åen og ind til denne mose, som er egnet som gyde- og opvækstområde. Øverst i fotoet kan man se den kanal, som forbinder åen og mosen.
Vil aborrer benytte nye gydeområder?
At sikre gode gydeområder er en af de måder, man kan forbedre forholdene for brakvandsaborrerne på. Aborrerne lever en stor del af deres liv i brakvand, hvor saltindholdet er op til 10-12 promille, men mange brakvandsaborrer vandrer i løbet af efteråret og vinteren ind i vandløbene. Det gør de blandt andet for at finde et velegnet område at gyde i. Det kan være i søer og moser i forbindelse med vandløbet, som man fx ser i Flintinge Å-systemet på Lolland. Mange steder er der dog ikke adgang til moserne, enten fordi afløbet fra dem er helt groet til, eller fordi der ikke har været forbindelse før.
DTU Aqua undersøger derfor, om det er muligt at få brakvandsaborrer til at vandre ind i ”nye” moser, hvis der skabes adgang. Projektet omfatter en række moser i vandsystemerne Snesere Å på Sydsjælland og Sakskøbing Å og Flintinge Å på Lolland. I nogle af moserne er der allerede adgang, mens andre ikke har forbindelse til åen. Projektet foregår i tæt samarbejde med Næstved-, Vordingborg- og Guldborgsund Kommune.
DTU Aqua har i 2011 og 2012 undersøgt bestanden af aborrer i moserne i marts-april inden gydningen. Næste skridt er, at der nu skabes adgang til de moser, som hidtil har været lukkede, hvorefter bestanden af aborre i moserne igen skal undersøges, for at se om brakvandsaborrerne rent faktisk begynder at vandre ind i de nyåbnede moser.
Aborrerne får adgang til nye moser i Snesere Å
Genåbningen af adgangen til moserne er i fuld gang. I november måned 2014 var Næstved Kommunes åmænd ude og gøre afløbet frit ind til de tre forsøgsmoser ved Snesere Å, så der atter strømmer så meget vand, at der er adgang for de aborrer, der er vandret op i åen. Snesere Å løber sammen med Fladså ved Mogenstrup. Fladså løber yderligere 11,5 km før den løber ud i Karrebæk Fjord. Ved seneste fiskeundersøgelse i 2010 blev der i Fladså observeret opgang af aborrer i marts-april måned. I foråret 2015 skal der atter laves fiskeundersøgelse i moserne, og her vil det vise sig, om nogle af de brakvandsaborrer, der vandrer op fra Fladså, allerede har taget de ”nye” moser i brug.
Guldborgsund Kommune planlægger også som en del af projektet at genskabe adgang til forsøgsmoserne ved Sakskøbing Å og Flintinge Å i løbet af den kommende vinter.
Øresten afslører om aborren har levet i brakvand
De undersøgelser, der blev lavet i 2011 og 2012, viste klart, at der blev fanget mange flere aborrer i de moser, der havde forbindelse til åen. Men for at være sikre på, at der faktisk er tale om brakvandsaborrer, skal der laves kemiske analyser af de indsamlede aborrers øresten.
Ørestenen er en lille kalkdannelse i fiskens hoved, som kan vise, om fisken på et tidspunkt har levet i brakvand, eller om den har opholdt sig i ferskvand hele sit liv. Det vil give bevis for, om der rent faktisk går brakvandsaborrer ind i de moser, der er skabt ny adgang til.
Viden er vigtig for forvaltningen
I øjeblikket er der stor opmærksomhed på at forbedre forholdene for brakvandsaborrer og -gedder, blandt andet via de visioner for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri, som Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde i november 2014. Desuden har brakvandsrovfiskene længe været et fokusområde for Fishing Zealand og Danmarks Sportsfiskerforbund. Flere kommuner overvejer derfor også at skabe nye gydeområder, enten ved at skabe helt nye søer eller genetablere adgang til eksisterende.
DTU Aqua er med projektet om brakvandsaborrer med til at skabe den viden om fiskenes vandringer og gydning, som er nødvendig for at kunne forvalte bestandene på den bedst mulige måde. Det gælder også viden om, hvorvidt det er muligt at få brakvandsaborrer til at tage nye mulige gydeområder i brug. Den viden er helt afgørende for de praktiske anbefalinger, der bør følges for konkrete restaureringsprojekter, som ønsker at ophjælpe aborrebestandene.
Aborrens adfærd varierer
Konkrete undersøgelser af brakvandsaborrernes vandringer og gydeområder i Danmark findes fra Flintinge Å, hvor en del brakvandsaborrer går op i ferskvand for at gyde (Olsen, 2002). Læs mere om brakvandsaborrer i Flintinge Å.
At det ikke altid er givet, at aborren behøver at søge gydeområder i ferskvand, blev set i en undersøgelse fra Store Vejle Å. Den påviste, at en del af aborrerne fra nedre løb af åen valgte at gyde i det beskyttede område i Ishøj Havn, selvom saltholdigheden til tider nærmede sig 10 promille (Skovrind og Christensen, 2012). Læs mere om brakvandsaborrer ved Store Vejle Å.
De to undersøgelser viser, at ikke alle bestande har den samme adfærd. Forvaltningen af brakvandsaborrer er derfor ikke en helt enkel sag og kræver mere viden, end vi har i dag.
Det er vigtigt at kende de faser i aborrens livscyklus, der betyder noget for, hvor mange store aborrer der vil vokse op. På den måde kan man bedst muligt sikre store og sunde bestande og dermed et godt fiskeri. Hvorvidt mangel på gydeområder er den vigtigste begrænsende faktor for aborrebestandene, er der i øjeblikket ikke nok viden til at kunne slå fast, men de igangværende undersøgelser vil bidrage hertil. Når det er sagt, er der formodentlig også en del andre faktorer, som det kunne være gavnligt at rette fokus mod, herunder muligheder for opvækst, føde, prædation (også på æg), miljøforhold, forringelse af levesteder og fiskeritryk.
Læs mere om aborren:
Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Christian Skov og Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.