Kursusprogram for 2014 - Kurser i vandløbsrestaurering og elektrofiskeri

mandag 20 jan 14
|
Fiskeplejen i Danmark bliver varetaget af myndigheder og frivillige i lystfiskerforeningerne. Med henblik på at uddanne de frivillige i de lokale foreninger, bliver der årligt afholdt kurser i vandløbsrestaurering og elektrofiskeri. Der bliver tilsvarende afholdt kurser for myndigheder og konsulenter i elektrofiskeri.

Fiskeplejen holder hvert år kurser i elektrofiskeri med henblik på uddannelse i bestandsanalyse og genopfriskningskurser. Kurserne henvender sig især til ansatte i Naturstyrelsen, i kommuner, på universiteter og i konsulentfirmaer.

Vi holder også kurser i elektrofiskeri for sportsfiskere, så de kan udføre elektrofiskeri i forbindelse med indfangning af moderfisk. Disse kurser findes også som genopfriskningskurser.

Vær opmærksom på at tilladelse til elektrofiskeri gennem "Kursus i elektrofiskeri" kun gælder i 10 år. Herefter skal man på et genopfriskningskursus for fortsat at have tilladelse til at udøve elektrofiskeri. Kravet er indført for at sikre det bedst mulige sikkerhedsniveau i forbindelse med udøvelsen af elektrofiskeri.

Mere information om kurserne

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje   

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2014/01/2014_01_21_kursusprogram_dtu_aqua_fiskepleje
24 NOVEMBER 2024