Flere end 1.200 laks vandrer hvert år op i Storå fra Atlanterhavet

Der er fra flere sider ydet en stor indsats for at genskabe en bestand af laks i Danmarks næstlængste vandløb, Storå. Indsatsen har været koncentreret omkring tre initiativer, nemlig at udsætte laks, forbedre gyde- og livsbetingelser i vandsystemet og forvalte fiskeriet bæredygtigt.  

Igennem mange år er der i Storå udsat ½-års og 1-års laks, i alt ca. 50.000 stk. årligt. Parallelt med udsætningerne har kommunerne, Naturstyrelsen og lystfiskerforeningerne arbejdet på at skabe bedre levebetingelser for laks og andre fiskearter. Det har blandt andet omfattet at forbedre passagemulighederne i udvalgte tilløb til Storåen. Formålet med denne indsats er, at laksebestanden på sigt skal kunne klare sig selv uden udsætninger.  

For at kunne følge udviklingen i den naturlige bestand er det en forudsætning, at man kan skelne mellem laks, der er udsat, og laks, der er naturlig produceret. Dette er baggrunden for, at man igennem en årrække har mærket alle de laks, der er udsat som ungfisk i Storå.

Laksebestanden i Storå blev undersøgt i efteråret 2013.

Laks uden fedtfinne stammer fra udsætning

Mærkningen af laksene består i, at man bortklipper fedtfinnen inden laksene bliver udsat i vandløbene. Når laksene vender tilbage til vandløbene, er det muligt at vurdere, om laksen stammer fra udsætning, idet de udsatte laks mangler fedtfinnen. Hos de opgangslaks, der blev fanget i forbindelse med undersøgelsen, stammede 28 % fra udsætning af unglaks.

Mange smålaks i blandt de fangede laks

De laks, som opholder sig en hel vinter i havet, kaldes grilse. I Storå har grilsene udgjort en stor andel af den samlede fangst hos lystfiskerne, og det samme er set i Skjern Å. Andelen af grilse i 2013 er den største andel der er registreret i forhold til de foregående fem fiskesæsoner.

Der blev elfisket efter moderfisk den 16., 23. og 24. november i hovedløbet, hvor i alt 311 laks blev fanget og blandt dem var 49 % hanner. De fangede moderfisk havde en middelstørrelse på 75 cm og den mindste var 50 cm og den største 112 cm.

Gydebestanden er beregnet som den total opgang af laks fratrukket det antal laks (112 stk.) som lystfiskerne hjemtog i sæsonen 2013 og det antal laks, der blev fanget i fælden inden den dato, hvor foreningerne opfiskede moderfisk til opdræt. 

Behov for flere gydeområder

For at bestanden af laks kan blive større, er det en forudsætning, at gydefiskene får adgang til flere gyde- og opvækstområder i Storå-vandsystem. I Storå-systemet er to tredjedele af det samlede gyde- og opvækstområde placeret opstrøms den opstemmede Storå ved Holstebro Vandkraftværk, som i dag udgør en spærring for både op- og nedtrækkende fisk.

Nye regler for fiskeri efter laks i Storå

Reglerne for lystfiskeri i de vestjyske vandsystemer er blevet evalueret i samarbejde med de fiskeriberettigede. På den baggrund er der i 2014 indført nye regler for fiskeri i Storå. Information om reglerne finder man i den bekendtgørelse, som er gældende fra og med 1. januar 2014. Se de nye regler for fiskeri i Storå.

Undersøgelsen af laksebestanden i Storå i 2013 er udført i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger.

Af Niels Jepsen, Anders Koed og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Tilmeld dig vores nyhedsmail HER, hvis du interesserer dig for laks og ønsker at få mere viden om laks i Danmark.