Stenrev er hjemsted for et stort antal fiskearter, men gennem de sidste 100 år er mange stenrev blevet fjernet og brugt til byggeri på land. En ny rapport sammenfatter den eksisterende viden om stenrevenes betydning for livet i havet
Mange fisk og skaldyr opholder sig på stenrev, fordi revene har et stort udbud af føde og gode skjulesteder. På stenbund er der mindst dobbelt så mange byttedyr som på sandbund, og i huledannende rev, hvor stenene ligger oven på hinanden, er der særligt mange gode skjulesteder. Det fortæller en ny rapport fra DTU Aqua.
Det er almen viden blandt fiskere, at nogle fiskearter, fx torsk og sej, med fordel kan fiskes på eller nær stenrev, og kystnære stenrev er kendt blandt sportsfiskere som gode steder at fange ”trofæfisk”. Fx har fangsterne på Gule Rev ud for Hanstholm givet flere størrelsesrekorder af torsk, havkat, havtaske, lange og kulmule.
Men når det kommer til at sætte tal på stenrevenes betydning for fiske- og skaldyrsbestandene i de danske farvande, er der brug for mere viden. Undersøgelser af enkelte fiskearter viser dog, at revene spiller en væsentlig rolle. Fx har kutling og unge torsk større chance for at overleve, når de kan gemme sig i stenrev, og større torsk tiltrækkes af stenrevenes gode fødemuligheder om efteråret, inden de begynder deres gydevandring.
De fleste huledannende stenrev er væk
Stenrevene blev efterladt af ismasserne i den sidste istid og har ligget jævnt fordelt i de danske farvande. I dag er en stor del af revene væk, og så godt som alle de særligt attraktive huledannende rev er forsvundet. Det skyldes, at stenene er blevet fisket op og brugt til havnebyggerier, kystsikring og andre anlægsarbejder på land. Især de største sten og revene tæt på land er blevet fjernet, fordi de var nemme at få fat i.
Ifølge rapporten om stenrev er et forsigtigt skøn, at der i de sidste 50 år er blevet fjernet 40 km2 stenoverflade fra stenrev i de kystnære danske farvande. Hvor mange og hvor store stenrev, der er tilbage er først nu ved at blive undersøgt.
I dag er stenfiskeriet efter større sten stoppet, men ralsugning, hvor man fjerner sten på op til 20 cm i diameter, foregår stadig i afgrænsede områder.
Forsøg med at genetablere rev
Stenrev skal genetableres, hvis de skal komme igen. Som et forsøg lagde Naturstyrelsen i 2008 60.000 kubikmeter store sten ud på havbunden nordøst for Læsø i det første større danske naturgenopretningsprojekt til havs.
Undersøgelser viser tydeligt, at det genoprettede rev har en positiv effekt, idet der er kommet mere tang og flere bunddyr og fisk i området, efter at revet blevet genetableret. Også marsvin ses hyppigere og i længere tid i området, sandsynligvis på grund af de mange fisk. Man håber også, at den europæiske sorthummer vil flytte ind på området med tiden.
De mange nye havvindmøllerparker er med til at introducere nye stenrev, fordi der lægges beskyttelsessten omkring møllefundamenterne. Disse sten fungerer som små rev med mere fiske-, plante- og dyreliv end på en bar sandbund.
Hent rapporten om stenrev
Stenrev. Gennemgang af den biologiske og økologiske viden, der findes om stenrev og deres funktion i tempererede områder (pdf - 2,4 mb) af Josianne G. Støttrup, Claus Stenberg, Grete E. Dinesen, Helle Torp Christensen og Kai Wieland. Hvis der er problemer med at downloade rapporten, så brug Google Chrome i stedet for Internet Explorer.
Udredningen er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem Den Europæiske Fiskerifond.
Naturstyrelsen har i samarbejde med DTU Aqua og Aarhus Universitet udarbejdet et notat med anbefalinger for genopretning af stenrev.
Notatet påpeger, at det er vigtigt, at man før genetableringen af et stenrev gør sig klart, hvilke formål man har med projektet, da man ellers risikerer at anlægge et rev, som ikke har den ønskede virkning. Formålet vil typisk være, at man ønsker at øge biodiversiteten, fremme dykkerturisme med spændende lokaliteter, modvirke kysterosion, forbedre miljøet eller skabe forbedrede gyde- og opvækstområder for fisk.
Et forkert anlagt stenrev kan i værste fald gøre mere skade end gavn, fx ved at forstærke iltsvind i områder, der allerede har hyppige iltsvind.
Hent notatet Anbefalinger (”best practise”) til genopretning af stenrev i Danmark. Naturstyrelsen. 2013.