Ved hjælp af elektroniske mærker har forskere fra DTU Aqua fulgt Skjern Å-laksen, når den svømmer ud i havet. Det viser sig, at laksen vandrer flere tusinde kilometer og svømmer helt til Østgrønland.
I disse uger valfarter tusindvis af lystfiskere til de vestjyske åer og Gudenåen i håb om at fange en stor blanklaks - fiskenes konge. Laksen er berømt, ikke bare for sin størrelse og høje kvalitet, men også for sin unikke livshistorie med fødsel og opvækst i ferskvand og en efterfølgende flerårig fødevandring i Nordatlanten. Hvor og hvordan laksen opfører sig i Atlanten, har man til gengæld vidst meget lidt om.
Men nu har forskere ved DTU Aqua ved hjælp af højteknologiske mærker undersøgt, hvor laks fra Skjern Å vandrer hen i havet. Og det viser sig, at nogle af laksene vandrer helt op til den nordlige del af Spitsbergen. Faktisk har en af de danske laks vandret så langt nordpå, at denne laks er den nordligst registrerede laks i verden.
"Når laksene forlader Skjern Å, tager de en rute nordpå op til det sydlige Norge. Herefter skifter de retning og vandrer i mere vestlig retning op mod Færøerne og fortsætter helt op til området langs Grønlands østkyst," fortæller seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua.
Ny dokumentation viser, at laks fra Skjern Å vandrer langt op i Nordatlanten og længere, end man nogensinde tidligere har kunnet påvise.
Laksene overlever gydning
Det er første gang, man har haft mulighed for at undersøge, hvor laksene befinder sig i havet, når de ikke er i de danske åer for at gyde.
Laksen bliver født i vandløb, hvor den vokser op i 1-3 år. Herefter tilpasser den sig livet i saltvand og vandrer til havs. Generelt ved man, at laks vandrer ud i Nordatlanten til områder i Norskehavet og nogle videre over mod Grønland. Men specifikt hvor de vilde danske laks vandrer hen, og hvordan deres adfærd er under denne vandring, har indtil nu stort set været ukendt.
"Tidligere har man troet, at nedfaldslaks havde en meget ringe overlevelse, men de senere års fremgang i laksebestanden har vist, at der faktisk er en del af dem, som overlever og kommer tilbage for at gyde anden gang. Da bestandene er blevet større i de senere år, har det givet mulighed for at fange et større antal nedfaldslaks og udstyre dem med satellitmærker,” fortæller seniorforsker Kim Aarestrup.
Satelit-mærker afslører laksens position
Undersøgelsen startede med, at 12 store udgydte laks, også kaldet nedgængere, blev indfanget i marts 2011 i Skjern Å. Laksene blev udstyret med små sendere, såkaldte pop up satellit-mærker, og udsat lige uden for slusen i Hvide Sande.
De små sendere blev programmeret til at frigøre sig fra laksene den 1. oktober 2011. Når mærket frigives fra laksen, stiger det op til overfladen og rapporterer både den daværende position og de indsamlede data hjem via satellit. Laksenes position ved frigivelsen af satellitmærket kan ses på kortet herunder.
"Positionen længst mod nord er den nordligst registrerede laks i verden til dato. Ja, man kan næsten sige, at laksene binder rigsfælleskabet sammen ved, at de opholder sig en stor del af deres liv i Danmark, omkring Færøerne eller ved Grønland," kommenterer Kim Aarestrup.
Klik på kortet, og se laksens mulige vandring i havet. Se klippet i høj kvalitet.
Dykker flere hundrede meter
I tilgift til laksenes positioner har forskerne også fået en masse oplysninger om de dybder og temperaturer, som laksen opholder sig ved. Dem arbejder forskerne nu på at analysere, men allerede nu kan man se, at laksene dykker adskillige hundrede meter ned.
"Samlet set så begynder vi nu at kunne samle de brikker, som udgør laksens liv. Det er værdifuldt for både videnskaben og i særdeleshed for laksen! For kun med faktuel viden kan vi sætte fokus på de forhold, som ellers kunne forhindre laksen i at gennemføre dens livscyklus og dermed overleve," understreger seniorforskeren.
Forsøgene stopper da heller ikke her, forsikrer han. For det første er det planen, at også andre af de danske laksebestandes vandringer skal undersøges med samme metode. For det andet er det planen på sigt også at mærke smolt, det vil sige de små lakse-ungfisk, på deres første vandring til havet.
Vil også mærke småfisk
Den nuværende undersøgelse har alene omfattet de store nedgængere, som har været i havet før, blandt andet fordi teknologien endnu ikke er til at mærke de helt små fisk.
"Det er jo ikke sikkert, at smoltene går samme sted hen som de større nedgængere. Men for at vi kan mærke så små fisk, vil det kræve mindre mærker eller en anden teknologi, men det bliver der arbejdet på," siger Kim Aarestrup, DTU Aqua.
Kortudsnit af Nordatlanten. Farven illustrerer den gennemsnitlige overfladetemperatur august - oktober. Nul og fire 4 graders kontourer er vist med hvide linjer. Firkant markerer udsætningsstedet, røde kryds positioner for to sendere poppet op den 20. maj 2011, sorte kryds positioner for sendere poppet op som planlagt den 1. oktober 2011.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua
mail kaa@aqua.dtu.dk
telefon 35883142
Af: Seniorforsker Kim Aarestrup og konsulent Finn Sivebæk, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer.
Tilmeld dig vores nyhedsmail HER, hvis du interesserer dig for fisk og ønsker at få mere viden om fiskene i Danmark.
Satellitmærker registrerer lys, dybde og temperatur og er "tidsindstillede", så de bliver frigivet fra laksen på et forudindstillet tidspunkt. Når mærket bliver frigivet, flyder det op til overfladen. Her sender det via en lille antenne de lagrede oplysninger om laksens færden direkte til forskerne via en satellit. Forsøget med mærkning af Skjern Å-laks indgår som en del af et større arbejde med mærkning af laks i Europa. Laks er desuden mærket i Norge, Irland og Island. Denne teknologi med at anvende satellitmærker til at afsløre vandringsruter er tidligere med succes anvendt på ål. Læs mere om ålens vandring.