DTU Aqua har undersøgt laksebestanden i Storå og fundet, at bestanden vokser i antal. Målet er dog ikke nået endnu.
Laksen springer igen i Storå. Bestanden af laks er beregnet til at være på 1.400 opgangslaks, som vender tilbage til Storå efter at have vokset sig store i opvækstområderne i Nordatlanten.
Stor hanlaks springer fri af vandet i Storå.
Udsætning af lakseyngel er vigtigt for bestandene
De laks, der årligt vender tilbage til Storå for at gyde, stammer hovedsagligt fra de 53.000 stk. ungfisk, som årligt bliver udsat i Storå-systemet. Andelen af store laks som stammer fra naturlig gydning, formodes dog at være stigende som følge af de habitatforbedrende tiltag, der er foretaget i Storå-systemet de sidste 10 år.
Når Storå i 2014 igen bliver undersøgt, vil man få et præcist tal på forholdet mellem vilde og udsatte laks i den samlede opgang.
Laksen afslører sine gydepladser
For at få mere viden om hvor laksen gyder i Storå, blev et antal laks udstyret med en radiosender, så man kunne følge dem i gydeperioden. Undersøgelsen viste, at mere end 90 procent af de mærkede laks gydede i Storåens hovedløb nedstrøms Vandkraftsøen og i tilløbene Råsted Lilleå, Vegen Å og Gryde Å. Netop gydning på stryg i hovedløbet nedstrøms vandkraftværket er højst sandsynligt årsagen til at laksebestanden har overlevet frem til i dag.
Der blev fundet radiomærkede laks på over 90 cm i vandløb, som kun var to meter brede, og dermed blev det synligt, at laksen også benytter de små tilløb til Storå.
I en smoltundersøgelse fra Storå i 2007 blev det estimeret at 26 procent af Storå systemets samlede produktion af vilde smolt alene kom fra Råsted Lilleå. Undersøgelsen fra 2010 peger på at Vegen Å og Gryde Å er på højde med Råsted Lilleå, hvad angår antallet af gydende laks, og dermed er det sandsynligt, at hovedparten af den vilde smoltproduktion i Storå systemet alene stammer fra disse tre tilløb.
En interessant observation viste, at flere gydelokaliteter i hovedløbet faldt sammen med historiske gydepladser angivet af statsbiolog Knud Larsen i 1950. En stor gydebestand i hovedløbet er dog ikke ensbetydende med en stor produktion af lakseyngel, og det er værd at undersøge, hvorvidt kvaliteten af gydebanker i hovedløbet samt forekomster af opvækstområder til yngelen er på et niveau, der kan bidrage til vandløbets naturlige produktion af laks.
Der er behov for flere gydeområder
Flere gyde- og opvækstområder er nødvendige for, at bestanden kan overleve uden udsætninger. I Storå systemet er to tredjedele af de samlede gyde- og opvækstområder placeret opstrøms den opstemmede Storå ved Holstebro Vandkraftværk, som i dag udgør en unaturlig spærring for fisk i Storå.
DTU Aqua fandt, at mindre end 10 procent af laksene svømmede forbi dæmningen ved Vandkraftværket. Den reelle procentdel kan være endnu mindre, da undersøgelser viste, at en stor andel af de laks, der fanges i fiskefælden i omløbsstryget og udsættes i søen, vandrer nedstrøms vandkraftværket før gydningen. Når mindre end 10 procent af en gydebestand finder vej til to tredjedele af vandsystemets samlede produktionsareal, er potentialet på ingen måde udnyttet.
I Storå systemet er to tredjedele af de samlede gyde- og opvækstområder placeret opstrøms den opstemmede Storå ved Holstebro Vandkraftværk.
Laksen har stor værdi
Fødevareministeriet konkluderede i en rapport fra 2010, at det danske lystfiskeri har en værdi på mere end tre milliarder årligt. Laksefiskeriet i Danmark bidrager væsentligt til denne værdi. Fiskeri efter laks er til glæde for lokale borgere, turister og ikke mindst dem der ejer fiskeretten ved vandløbet.
Storå inden udløb i Felsted Kog.
En naturlig laksebestand er et tegn på en sund natur
Laksen kræver et godt vandmiljø for at kunne opretholde bestande, der kan klare sig i naturen. Laksen er derfor en god indikator for et sundt vandmiljø, idet den kræver rent vand og levesteder med stor variation i strøm, dybde og skjul.
Genudsætning af stor hanlaks i gydedragt.
Vi skal handle nu for at genskabe laksebestanden
I Storå kan laksen endnu ikke klare sig selv. Hvis man vil nå målet om naturlige bestande, der kan klare sig, uden at det er nødvendigt at opdrætte og udsætte laks, så kræver det fri passage ved passagespærringer, således at alle vandrefisk kan vandre frit i Storå-systemet. Større naturlige bestande fiskebestande kræver, at kommunerne, lystfiskerne og lodsejerne i fællesskab skaber projekter til gavn for fiskene herunder egnede gyde- og opvækstområder i hele vandsystemet.
Download undersøgelsen om laksebestanden i Storå (pdf - 11 mb)
Af fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, Daniel Lindvig og Bjarke Dehli, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
>
Her kan du læse mere om laks
>
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje