Genetiske analyser afgør årtiers tvivl: Alle europæiske ål fra Island over Danmark til Marokko tilhører samme bestand, som parrer sig på kryds og tværs, når de mødes for at gyde i Sargassohavet. Dårlige miljøforhold og overfiskeri i ét europæisk land har derfor konsekvenser for antallet af ål i alle andre.
I årtier år har man efterforsket om den europæiske ål (Anguilla anguilla) er inddelt i forskellige bestande. Det er afgørende for, hvordan man bedst beskytter den gådefulde og stærkt truede fisk.
Nu afslører dugfriske analyser, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology, at alle europæiske ål fra Island over Danmark til Marokko tilhører en og samme bestand. Det er en forskergruppe med Thomas Damm Als, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua), og Michael M. Hansen, Aarhus Universitet i spidsen, som har undersøgt ålelarver fanget i selve gydeområdet, Sargassohavet, på den anden side af Atlanten.
Der er tale om den hidtil mest omfattende genetiske undersøgelse af ål, og resultaterne er klare: Når de europæiske ål har vandret de mange tusinde kilometer fra de europæiske kyster til Sargassohavet, så parrer ålene sig på kryds og tværs. En ål fra Island har derfor lige så stor sandsynlighed for at parre sig med en ål fra Norge, Danmark, Frankrig eller Marokko som med en anden ål fra Island.
Ålelarver fanget på ekspeditionen.
Opsigtsvækkende resultat
Langt de fleste arter af dyr og planter er opdelt i genetisk forskellige bestande, og resultatet er derfor videnskabeligt opsigtsvækkende.
”Det er højst usædvanligt, at individer af samme art, der lever så langt fra hinanden geografisk, som hhv. ål i Island og Marokko, ikke er genetisk forskellige eller tilpasset lokale temperatur- og miljøforhold ” siger Thomas Damm Als, DTU Aqua.
Til sammenligning er ørred og laks typisk genetisk forskellige fra vandløb til vandløb, selvom der kun er få kilometer imellem åerne.
Forskerne bag undersøgelsen er nu i færd med at undersøge, hvorledes ålen er genetisk indrettet til at leve under forhold, som spænder fra næsten arktiske til subtropiske temperaturer.
Stærkt truet ål
Den nye forståelse kan bruges direkte i forvaltningen af den stærkt truede ål. Indvandringen af glasål er i dag kun to procent af hvad den var i 1980. Og ålen er på listen over truede arter hos den internationale organisation IUCN’s (International Union for Conservation of Nature). Her betegnes ålen som ”kritisk truet”, hvilket er trinnet umiddelbart før ”udryddet i naturen”.
Årsagen er både ødelagte levesteder for ålen i ferskvand og indførte sygdomme og parasitter. Men også overfiskeri spiller en rolle. Her kan den nye viden være nyttig i kampen for at forhindre, at den europæiske ål helt forsvinder.
”Når alle europæiske ål tilhører samme bestand, nytter det ikke kun at passe på ålen lokalt, f.eks. indenfor Danmarks grænser. Hvis ålen har dårlige vilkår i eksempelvis Danmark eller Spanien har det en negativ indflydelse på den samlede bestand og betyder en mindre tilgang af nye glasål i hele udbredelsesområdet. Det er således gennem internationalt samarbejde, man skal redde ålen, ” siger Michael Møller Hansen, Aarhus Universitet.
Om undersøgelsen
Det er en stor udfordring at skaffe ål til genetiske analyser fra Sargassohavet, som er et af de fjerneste og mindst befærdede havområder i verden.
Galathea 3-ekspeditionen lagde imidlertid vejen forbi i foråret 2007, hvilket gjorde det muligt for danske forskere at indsamle i alt 271 larver af den europæiske ål på forskellige steder, som strakte sig over 600 kilometer fra øst til vest.
Grafik af prøveindsamlingssteder i Sargasso + Europa.
I den store undersøgelse indgik også 1010 glasål (de små ål, som ankommer til kysterne efter 1-2 års rejse), der blev indsamlet fra flodmundinger fra Island i nord til Marokko i syd. Ålelarvernes og glasålenes genetiske profil er blevet kortlagt ved hjælp af microsatellit-DNA, en slags genetisk fingeraftryk.
Bag projektet står en forskergruppe med Thomas Damm Als, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua), og Michael M. Hansen, Aarhus Universitet i spidsen og med deltagelse af forskere fra Københavns Universitet, Det Internationale Havforskningsråd (ICES), samt forskere fra Canada, Tyskland og Belgien.
Projektet er støttet økonomisk af Villumfonden, Elisabeth & Knud Petersens Fond, EU's 7. rammeprogram og Forskningsrådet for Natur og Univers.
En gammel gåde
Ålens gydevandring og gydebiologi er et klassisk biologisk mysterium, som allerede Aristoteles forsøgte at løse. Man skulle imidlertid helt frem til 1922 før den danske biolog Johannes Schmidt kunne påvise, at den europæiske ål vandrer mere end 5.000 kilometer fra kysterne af Europa og Nordafrika til Sargassohavet syd for Bermuda, hvor den gyder. Ved at tælle antallet af ryghvirvler i ålelarver fra forskellige steder i Sargassohavet og i voksne ål fra hele udbredelsesområdet nåede han samtidig til den konklusion, at alle ål måtte tilhøre én og samme bestand. Denne konklusion har imidlertid sidenhen været stærkt omdiskuteret, da antallet af ryghvirvler i fisk kan afspejle både arv og miljø.
Læs artiklen
Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift Molecular Ecology: Als TD, Hansen MM, Maes GE, Castonguay M, Riemann L, Aarestrup K, Munk P, Sparholt H, Hanel R, Bernatchez L (2011) All roads lead to home: panmixia of European eel in the Sargasso Sea. Molecular Ecology, in press. (tilgængelig som Early View. DOI: 10.1111/j.1365-294X.2011.05011.x).
Kontakt
Forsker Thomas Damm Als, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua), Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. Telefon: 35883104. E-mail: tda@aqua.dtu.dk
Institutleder, professor Michael M. Hansen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 114, 8000 Aarhus C. Telefon: 40247191. E-mail: mmh@biology.au.dk
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje