Ny viden på vej om ørredbestanden i Hald Sø

I foråret 2008 startede DTU Aqua en undersøgelse af ørredbestanden i Hald Sø og dens tilløb. Søen, som ligger syd for Viborg, har en fin bestand af sø- og bækørred. Denne artikel opsummerer, hvad undersøgelsen går ud på og løfter sløret for nogle af de foreløbige resultater.

Undersøgelsens formål

I Hald Sø er der gennem de senere år observeret en markant tilbagegang i fangsterne af søørred. Det er muligt, at tilbagegangen i bestanden er relateret til en nærliggende og voksende skarvkoloni, som er etableret gennem de senere år, samt en fiskehejrekoloni et stykke derfra.

Desuden er der set et fald i gydningsaktivitet, og gydningen sker tilsyneladende senere og senere på sæsonen. Det er måske en konsekvens af, at bestanden er i tilbagegang.

I de seneste år har medlemmer af Hald Søs Bådelaug observeret, at ørrederne har gydet til langt hen i marts. Ændring af gydetidspunktet kan være en reaktion på ændrede miljøforhold, eksempelvis vandtemperaturen i søen og dens tilløb.

Undersøgelsen løber over en årrække og fokuserer på at kortlægge:

• Det årlige antal af udvandrende smolt til Hald Sø (smolt er ørreder, som er klar til at gå fra livet i ferskvand til saltvand).
• Tidspunktet for udvandring i forhold til temperatur og år.
• Mængden af fisk som ædes af nærliggende skarv- og fiskehejrekolonier.
• Ændring af gener involveret i timing af ørredernes gyde- og smoltvandring.

Ud over at besvare specifikke spørgsmål for Hald Sø er formålet med undersøgelsen at øge vores generelle viden om biologien hos danske bestande af søørred, herunder hvilken betydning skarv og fiskehejre har på fiskebestandene.   

Avanceret teknologi i brug

I Hald Sø-undersøgelsen bruges der avanceret teknologi. I det tidlige forår 2008 og 2009 blev der mærket ørreder i tilløbene til Hald Sø med såkaldte PIT-mærker. PIT-mærker er en slags elektroniske mærker, som placeres i bughulen af fiskene. PIT-mærker kendes også fra dyrlægens mærkning af hunde og katte og er blandt andet specielle ved, at hvert mærke har sin egen unikke kode.

Således kan vi efter mærkningen kende hver enkelt ørred og observere individuelle vandringsmønstre ind og ud af søen. Det sker vha. specielle registreringsstationer, som er opstillet i samarbejde med lodsejere og Skov- og Naturstyrelsen. De er placeret i tilløbene fra Dollerup Møllebæk og Mostgård Bæk samt i udløbet ved Non Mølle.

Mærkerne viser ørredernes vandringsmønstre

Genfangster af PIT-mærkede fisk give os unik viden om individuelle fisks vækst, men vigtigst af alt så giver de mærkede fisk og deres vandringer forbi registreringsstationerne ny information om smoltudvandring og gydevandring. For eksempel ved vi allerede nu at en stor del af se smolt som vandrer ud i Hald Sø rent faktisk forlader søen via afløbet. Nedenstående figur viser udtrækket til Hald Sø fra Mostgård Bæk og Dollerup Bæk samt udtrækket fra søens afløb ved Non Mølle forår 2008 og 2009. Disse to vandløb huser tilsammen mere end 80 % af ørrederne i alle tilløbene.

Figuren viser, hvor mange af de mærkede ørreder fra Dollerup Bæk og Mostgård Bæk, der var i Hald Sø (rød graf), og hvor mange der havde forladt søen ved udløbet (blå graf) på en given dato. Bevægelserne er vist separat for 2008 og 2009. Klik på grafen for at få den vist i større format.

Af figuren kan det ses både i 2008 og 2009, at hoveddelen af forårsudtrækkene fra søens tilløb skete fra begyndelsen af marts og varede indtil starten af maj måned (rød graf). Fra starten til slutningen af maj skete der et udtræk fra søens udløb, som kan ses ved et fald af mærkede fisk i Hald Sø samtidig med et stigende antal registreringer af mærkede fisk ved Non Mølle (blå graf). I januar 2009 var der et mindre udtræk til søen, som dels bestod af fisk, der sandsynligvis havde været oppe og gyde, samt nyligt mærkede ungfisk (parr) og smolt.

Bliver ørrederne ædt af fugle?

Omfanget af fuglenes prædation på ørredbestanden bliver vurderet ved at scanne skarv- og fiskehejrekolonierne for PIT-mærker, som efter en tur gennem skarven ender på jorden under rederne. De fundne mærker kan præcist tilbageføres til individuelle fisk. Samtidig giver det et groft overslag over, hvor mange ørreder skarv og fiskehejre æder.

Skarv (tv) og fiskehejre (th) er fiskeædende fugle, som har kolonier i området ved Hald Sø.   

Udover PIT-mærker benyttes der radiotelemetri til at undersøge ørredbestanden i Hald Sø. I foråret 2009 blev 19 udvandrende smolt og 7 søørreder mærket med radiosendere. Disse fisk blev fulgt i 3-4 uger efter mærkning. Det gør os i stand til nøje at følge hver enkelt fisk og giver et suplement til data fra PIT-mærket og derved et mere præcist bud på, hvor stor en andel af ørrederne, der ender i skarv- eller fiskehejrekolonien. Samtidig vil radiosenderne give os mulighed for at studere den generelle adfærd hos søørredsmolt, eksempelvis smoltenes vandringsrute gennem søen.

I rækkefølge fra venstre til højre: Tre slags DST-mærker, et radiomærke (med antenne) og et PIT-mærke.

Ændring i klimaforhold kan også spille ind

Ørredbestanden i Hald Sø kan også blive påvirket af ændrede klimaforhold, som gør, at ørrederne må tilpasse sig nye forhold i deres omgivende miljø.   

Årsagen til, at ørrederne tilsyneladende gyder stadigt senere på året, er ukendt. En mulig årsag kan dog være, at vandtemperaturen i vandløbet er steget. For at belyse det nærmere vil vi undersøge, om der er sket en ændring af de gener, der styrer ørredernes biologiske ur og hermed timingen af deres gydning. Nogle af de gener, der har stor betydning for fiskenes biologiske ur, kaldes ”clock”- gener. De er blevet identificeret i stillehavslaks (Oncorhynchus tshawytscha), og vi forsøger i dette projekt at identificere dem i ørreder.

Efterfølgende skal det vurderes, om der er sket en ændring af ”clock”-generne hos Hald Sø-ørreder. Det er muligt, fordi vi har vævsprøver, og dermed arvemateriale (DNA) fra Hald Sø-ørreder indsamlet over de seneste 20 år. Vi kan derfor sammenligne arvematerialet fra fisk fanget for 20 år siden med fisk fanget i dag og se, om ”clock”-generne har ændret sig. Er det tilfældet kan vi se, om disse ændringer passer med, at der samtidig er sket ændringer i klimaet.

Fisk med specielle mærker udløser mindre dusør

Søørreder er også blevet mærket med såkaldte DST-mærker, som registrerer og gemmer data på temperatur og dybde, som fisken befinder sig på. For at få fat i data er det nødvendigt at få fat i mærkerne igen. Der bliver derfor gjort en målrettet indsats for at indsamle disse mærker, altså fange fiskene, og her håber vi selvfølgelig på assistance fra de lokale lystfiskere.


DST-mærket søørred.

Hvis nogen i fremtiden skulle fange en mærket fisk, eller allerede har fanget én og har et mærke liggende, håber vi på en henvendelse til DTU Aqua i Silkeborg. Ovenstående billede er en oversigt over relevante mærker, som vi ønsker tilbageleveret (mindre dusør udloves). Vi er meget interesseret i både selve mærket samt oplysninger om fiskens længde og vægt og evt. en skælprøve.

Af Mikkel Boel, Kristian Meier, Finn Sivebæk og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.   

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje