I naturen foregår der hele tiden en udvælgelse af fisk med gener, som gør dem bedst egnede til at overleve og føre slægten videre. Denne proces kaldes selektion og er et vigtigt led i det, man kalder evolution eller naturlig udvikling.
Når man taler om lokale tilpasninger, mener man, at fisk som et resultat af naturlig udvælgelse har nogle gener, der gør dem velegnede til at leve i netop det vandløb eller område, hvor de hører til.
Meget afkom = udviklingsmæssig succes
Præcis hvilke lokale tilpasninger der findes i en bestand, kan man kun afgøre med grundige undersøgelser. Man skal derfor passe på ikke at forveksle lokal tilpasning og vigtige egenskaber med de egenskaber, man som sportsfisker er interesseret i, f.eks. hurtig vækst og stor størrelse. Det er ganske vist ofte en fordel for en fisk at vokse hurtigt til en stor størrelse, men der er mange andre gener end dem, der koder for hurtig vækst og stor størrelse, som kan have betydning i den naturlige udvælgelse. F.eks. kan en lille fisk have meget vigtige gener, der giver modstandsdygtighed over for sygdomme, som måske ikke findes i en større fisk.
I udviklingssammenhæng er det udelukkende mængden af afkom, som afgør, om en fisk er en succes. En laks på 1 kg kan godt være en større udviklingsmæssig succes end en laks på 12 kg, hvis den er ophav til mere overlevende afkom. Den er dermed bedre i stand til at give sine gener videre til næste generation.
Forholdene afgør, om en egenskab er god
Lokal tilpasning er en kompliceret proces. Blandt andet kan de samme gener have både positive og negative effekter alt efter, hvordan forholdene er på et givet tidspunkt.
På nogle tidspunkter kan det f.eks. være en fordel at have gener, som resulterer i stor kropsstørrelse. Således kan en stor hun producere meget rogn og måske grave en ekstra stor og beskyttet gydegrube. Men hvis der i en bestemt gydesæson er en vandstand meget under det normale, er det pludselig ikke længere nogen fordel at være stor, og så vil det måske kun være mindre fisk, som er i stand til at nå op til gydepladserne.
Et andet eksempel er, at det på yngelstadiet kan være en fordel at have gener, som medfører en meget aggressiv adfærd over for artsfæller, fordi det giver større mulighed for at hævde sig i konkurrencen om føde og territorium. Samtidig kan det dog være en ulempe at "føre sig for meget frem" på steder, hvor der er mange rovfisk eller -fugle, som kan få øje på en. På den måde kan den genetiske variation opretholdes i en bestand, da der ikke altid findes en genetisk "patentløsning".
Slumrende gener
Der kan også findes "slumrende" gener i en bestand. De er normalt uden betydning, men kan pludselig blive meget vigtige. Det gælder ikke mindst gener, som giver modstandsdygtighed over for sygdomme, da de jo betyder mest, når de pågældende sygdomme rent faktisk optræder.
Af Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.