Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Storå vandsystem i 2024
Fangsten af laks i 2023 var den laveste siden 2015. Andelen af grilse i 2023 var lav. En lav grilseandel i 2023 giver en forventet reduceret opgang af mellemlaks i 2024.
DTU Aqua har i efteråret 2022 undersøgt laksebestanden i Storå-systemet. I 2022 blev opgangen af laks estimeret til 5.119 (2.739-7.499) laks. På grund af den forholdsvise store usikkerhed ved dette estimat fra 2022 skal intervallets middelværdi (5.119) tages med forbehold.
I Storå sker der ikke bestandsophjælpning ved opdræt og udsætning af laks. Udsætningerne ophørte i 2017 og opgangen af laks i 2024 er derfor baseret på naturlig reproduktion.
Andelen af vildlaks i bestanden i 2022 var på 83 %. At der på trods af de ophørte udsætninger i Storå-systemet stadig forekommer opgangslaks som stammer fra udsætninger (17 %) i andre vandløb skyldes, at der sker en vis udveksling af laks mellem vandløbene. I 2023 registrerede lystfiskerne, at ca. 6 % af laksene var uden fedtfinne og dermed stammede fra udsætning i andre vandløb.
Bestanden af laks i Storå er helt afhængig af en tilstrækkelig stor naturlig reproduktion. De tilløb, som laksen har fri adgang til, ligger nedstrøms spærringen ved Holstebro, er derfor særlig vigtigt for alle vandsystemets anadrome fiskearter, som benytter tilløbene som gyde- og opvækstområder.
Storå-systemet er i dag det laksevandløb, som har flest dæmninger skabt af bævere. Dæmningerne spærrer for fiskenes frie adgang til vigtige gyde- og opvækstområder ligesom de kan forhindre nedstrøms vandring for de smolt og udlegede fisk, der søger mod havet. I de tilløb til Storå, der i dag har de største potentialer for laksefisk, er der bæverdæmninger, som hindrer fri passage for både op- og nedvandrende fisk. I 2023 blev der registret flere dæmninger i tilløbene end der tidligere er registret. Med en kontinuert stigende bæverbestand og dermed større udbredelse af bæver bliver der i de kommende år flere vandløb i Storå-systemet, hvor der blive opbygget bæverdæmninger, som har en kort eller længerevarende spærrende effekt for vandrefisk.
I den 1/3-del af Storåsystemet, som ligger nedenfor Holstebro Vandkraftsø er der 5 større tilløb, som fisk i dag har uhindret adgang til de nedre dele af Råsted Lilleå, Vegen Å, Gryde Å, Idom Å og Ellebæk. Imidlertid er der i 2023 fundet bæveraktivitet i alle disse tilløb og i de 4 største er der spærrende dæmninger opbygget af bæver. Det betyder, at den 1/3-del af vandløbene, hvor fiskene har haft adgang til, er yderligere reduceret og således nu udgør væsentlig mindre end 1/3-del af Storå-vandsystem.
Der er også andre faktorer, som har en dokumenteret effekt på dødeligheden for laksesmolt fra Storå-systemet. Undersøgelser har dokumenteret, at skarv æder en del af laksesmoltene og ungfiskene og at denne faktor er årsag til øget dødelighed hos unglaks. Dette bidrager dermed også til den udeblivende fremgang i bestanden.
I 2024 forventer Holstebro Kommune at genoprette fuld faunapassage ved det nu nedlagte Munkbro Dambrug og derved får fisk fri adgang til en større del af Vegen Å-systemet. Der er bæveraktivitet i de 7 største tilløb til Vegen Å og heraf har der været eller er der stadig spærrende dæmninger som hindrer fiskenes adgang til gydeområder.
De laks som blev udsat i Storå-systemet frem til og med 2017 har givet anledning til produktion af laks, som indgår i den nuværende bestand. Det vil sige, at afkom fra de tidligere udsætninger stadig direkte er til stede i opgangen i Storå-systemet i dag. Derfor vurderes det sandsynligt, at bestanden på den baggrund vil falde i årene der kommer, især set i sammenhæng med de negative påvirkninger fra en række presfaktorer.
Status for bestanden af ½-års laks i Storå blev undersøgt i efteråret 2023. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2019 var bestanden i 2023 mere end halveret.
Mindre gydeaktivitet kan reducere det samlede smoltudtræk og på sigt medføre et fald i bestanden i de kommende år. Dette bør have stort fokus fremadrettet.
På grund af ovenstående problemstillinger er det påkrævet fortsat at følge bestanden i Storå intensivt og om nødvendigt reducere kvoten. Overordnet set er vurderingen, at bestanden udviser stagnation og med risiko for et fremtidigt fald.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2024 til et lavere niveau end 2023 til i alt 360 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2024
|