Biologisk vurdering af forhold, der påvirker laksekvoten i Skjern Å vandsystem i 2024
Fangsten af laks i 2023 var den laveste siden 2016. Andelen af grilse i 2023 var desuden lav.
DTU Aqua har i 2023 undersøgt laksebestanden i Skjern Å. I 2023 blev opgangen af laks estimeret til 4.662 (2.557-6.767), hvilket er lavere end bestandsestimatet for 2022, som var på 7.553 (5.583-9.522) laks.
Fremgangen i naturligt reproducerede laks i Skjern Å viser, at initiativerne med at genoprette gyde- og opvækstområder og fjerne spærringer har effekt. Det ses imidlertid også i undersøgelserne, at der i 2022 stadig var 38 % af opgangen, som stammede fra udsætninger og i 2023 stammede 39 % fra støtteopdræt. De udsatte laks udgør stadig en betydelig del af opgangen. Da det endelige mål er en stor, robust og vild bestand, er der stadig langt til målet. Derfor bør der fortsat anvendes betydelige ressourcer på at genskabe en større og selvreproducerende bestand.
Der er årligt og igennem mange år udsat støtteopdrættede laks i Skjern Å. I årene 2015, 2016 og 2017 steg antallet af udsatte laks. Dette har sandsynligvis bidraget til en øget opgang i 2022. Det ses dog i 2022 og 2023, at opgangen af laks i højere grad end tidligere, udgøres af laks, der stammer fra naturlig reproduktion. De opdrættede laks som udgør støtteudsætninger, er efter deres vandring til havet også med til at skabe afkom, som efterfølgende bliver defineret som vilde laks. Hvis udsætningerne bliver reduceret eller helt ophører, vil de udsattes laks` produktion af en ny generation af vilde laks også blive tilsvarende reduceret eller ophøre.
Undersøgelser i både 2016 og 2017 viste et lavt smoltudtræk og et stort smolttab. Undersøgelser har vist at skarver i Ringkøbing Fjord æder en forholdsvis høj andel (40-50 %), af de udtrækkende laksesmolt. Samtidig har undersøgelser i Skjern Å i 2017 og 2018 vist, at skarvprædation medførte en firdobling af dødeligheden for laks- og ørredungfisk fra oktober til marts i ungfiskenes opvækstområder i vandløbssystemet. Dette medfører en betydelig reduktion i produktionen af vilde smolt i forhold til tidligere, hvor skarverne ikke i samme grad fouragerede i gydevandløbene.
Nyere undersøgelser har givet stærke indikationer på, at der i Ringkøbing Fjord, foran slusen i Hvide Sande, sker et betydeligt smolttab og dermed også hér sker en reduktion af laksebestanden.
Der er stadig et meget stort uudnyttet produktionspotentiale i Skjern Å-systemet. Udviklingen i bestanden skal derfor følges nøje.
Bestanden er udfordret af en række presfaktorer, jævnfør ovenstående, der begrænser produktion og overlevelse af både ungfisk og smolt. Det er derfor vigtigt at sikre, at en stor andel af opgangen bidrager til gydebestanden.
Hvis laksebestanden i Skjern Å skal klare sig uden udsætninger, er der et særdeles stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, så laksen får adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder. Her er opstemningerne i Skjern Å-systemet ved MES Sø, Rind Å-forvirringen (opstemningen ved sammenløbet mellem Rind Å og Skjern Å) og Juellingsholm særligt vigtige, idet de afskærer fiskene fra fri adgang til meget store og vigtige gyde- og opvækstområder. Samlet viser en opgørelse at både det produktive areal og den potentielle smoltproduktion opstrøms spærringer i Skjern Å-systemet stadig udgør ca. 25 % af åens samlede areal/potentiale. Det er naturligvis også afgørende vigtigt, at der fortsat bliver genskabt langt flere gyde- og opvækstområder, for derved at forbedre den naturlige produktion af vilde laksesmolt.
Undersøgelser har dokumenteret, at der er tab af vandrefisk, når de skal igennem større søer. For smolt er dette tab stort. I søer vil der ligeledes kunne ske tab af de voksne laks herunder opgangslaks og nedtrækkende laks der efter endt gydning er på vej til havet igen. Denne situation er opstået i Skjern Å ved, at en del af vandføringen fra Skjern Å løber ind i den ca. 400 hektar store Hestholm Sø. Hestholm Sø er beliggende nedenfor alle gydeområder i Skjern Å-systemet og dermed skal alle både udvandrende og indtrækkende laks og ørreder i flere livsstadier (smolt, fisk der skal gyde og fisk der har gydt) passere områderne ved Skjern Å`s indløb i Hestholm Sø og Hestholms Sø`s udløb i Skjern Å. Den mængde vand, der løber ind i søen direkte fra Skjern Å, er øget markant i de seneste år og derfor vil der ligeledes være opgangslaks, som fejlvandrer op i søen. Der er derfor et tab af både laksesmolt og større laks i forbindelse med, at en andel af disse vandrer ind i søen.
Med henblik på at sikre formålet med lakseforvaltningen, herunder at sikre tilstrækkelig mange laks der gyder i Skjern Å-systemet i 2024 og så længe Skjern Å`s vandføring i det nuværende omfang løber ind i Hestholm Sø, vil der på baggrund af tab laks i Hestholm Sø være behov for at øge bestanden af gydelaks ved at reducere kvoten for hjemtagne laks.
Samlet set er der derfor væsentlige presfaktorer, som øger dødeligheden på laks. Grundet skarvprædation i Ringkøbing Fjord, tab af laks ved slusen i Hvide Sande og tab af laks i Hestholm Sø er der behov for at reducere udtaget af gydefisk. Bliver presset fra disse faktorer forøget, i fremtiden, vil laksekvoten blive reduceret yderligere i takt med presfaktorernes negative påvirkning på bestanden.
Ud fra en samlet biologisk vurdering fastsættes kvoten for 2024 på et lavere niveau end i 2023 til i alt 380 laks. Samlet vurderes det, at denne kvote ikke hindrer gunstig bevaringsstatus og en øget bestandsstørrelse.
Mange parametre påvirker laksebestandene og laksekvoterne - Læs mere om den biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for 2024
|